onsdag, maj 27, 2009

familiekomsammen

Jeg har været i Thy i dag til faster Almas begravelse. Jeg ved ikke, om det er respektløst at sige, at det var en rigtig hyggelig begravelse, men en 100 årig efterlader ikke sine nærmeste i stor sorg. Det tillader jeg mig i hvert fald at tro. Dog var jeg selv meget ked af det lige den dag, min mor døde, og hun var 86. Så man ved aldrig. Min kusine og de to fætre er sådan nogle thyboer, der ikke bærer deres følelser frem offentlig.
Men ikke desto mindre var det meget hyggeligt på Snedsted kro, hvor vi fik boller smurt med forskelligt pålæg, flødeskumslagkage, 3 slags småkager og en masse kaffe. Det er ikke en forsamling, der holder taler, men det var jo ren fætter og kusine fest, og der blev snakket igennem.
Jeg var lidt på foto-safari på vejen hjem. Det er sjovt at se, hvordan læhegn og træer omkring gårde bliver formet af blæsten, der næsten altid fejer hen over den landsdel. Træerne står der skrutryggede og læner sig ind over bygninger, som om de vil pakke dem ind og beskytte dem mod det hårde vejr.

5 kommentarer:

  1. Dejligt at høre at I trods alt havde en dejlig dag.

    100 år så har man jo også levet livet og kan nok ikke forlange meget mere.

    Det er nogle flotte billeder du har taget.
    Knus og god dag

    SvarSlet
  2. Jeg husker min ex's oldemor, som blev 105 år... og hver gang vi besøgte hende sagde hun i den bedste mening, at hun håbede, at det var sidste gang vi kom ;-)

    Hun var ikke syg - men hun syntes vist, at nu var det nok... det er vel meget forståeligt; og så skal man også hellere glæde sig over deres lange liv end sørge over tabet, synes jeg!

    SvarSlet
  3. Pernille, vi havde en rigtig god dag. Knus og fortsat god dag til dig.

    Nille, det var da også en meget gammel oldemor, din ex havde.
    Hun har nok været ufattelig træt, når hun sådan ønskede at livet ville slutte.

    SvarSlet
  4. En begravelse kan netop være en god dag, sådan har jeg også fornemmet ved ældre familiemedlemmers død.Da min mor døde, var det for tidligt, men alligevel blev dagen lige som hun ville have ønsket og på den måde en god dag med nærvær og omsorg for hinanden.

    SvarSlet
  5. Lene, det kender jeg også fra mine forældres begravelser. Min far var kun 55, da han døde, og vi var knuste, og jeg syntes, vi skulle være alene, den nærmeste familie. Heldigvis bestemte min mor noget andet, og jeg lærte, hvor stor en støtte det er, når mange mennesker kommer og deltager.

    SvarSlet