Epilepsi

For et par uger siden havde vores kor 25 års jubilæum og afholdt derfor en koncert. Selvom solen skinnede den eftermiddag, var der alligevel mødt mange tilhørere op.
Det gik godt med repertoiret, men det jeg husker mest er, at én af vores kormedlemmer fik et epileptisk anfald, da vi var igang med 3. nummer. De nærmeste stærke mænd bar hende ud, og korlederen sagde nogle beroligende ord, hvorefter koncerten fortsatte.
Af lutter hjælpsomhed og uvidenhed tog de stærke mænd godt fat for at dæmpe kramperne, og én ringede efter Falck. Vi kunne godt høre, hun råbte og protesterede, men hun blev kørt til sygehuset.
Da første afdeling af koncerten og pausen var forbi, var vores kormedlem klar til at fortsætte sammen med os andre.
Jeg har snakket med hende siden, og hun føler sig voldsom "overbehandlet" og nærmest overfaldet. Hun går med et armbånd, hvor der står en kort vejledning, hvis hun får et krampeanfald. Hun kunne ikke selv stå foran koret og oplyse, hvordan andre bedst hjælper, men hun har fået vores formand til at gøre det, så alle der var tilstede den dag nu ved, at man skal gøre så lidt som muligt.
Så for at sprede budskabet kommer her en lille vejledning, som er nyttig, hvis vi overværer et epileptisk krampeanfald:
Det ser voldsomt og dramatisk ud, men vær rolig.
Anfaldet går oftest over i løbet af 2-3 min. og medfører ikke smerter.
Beskyt personen mod stød og slag, men hold ikke fast og put aldrig noget i vedkommendes mund. Læg evt personen på siden, når kramperne er ophørt.
Tilkald kun ambulance hvis:
-kramperne varer mere end 5 min.
-der kommer gentagne anfald,
-anfaldet sker under badning,
-personen er kommet til skade.
For os blev det afdramatiseret den eftermiddag, fordi vores kormedlem så hurtigt var tilbage igen. Hun var "oppe på hesten" med det samme. Det var godt gået af hende.