Den sidste tirsdag i en måned er der åbent til kl. 21.00 på Kunstcentret Silkeborg Bad. Cafe'en som normalt serverer kolde og varme drikke, kage og sandwich, har denne aften 2 varme retter på menuen. Jeg er blevet lidt skuffet tidligere, fordi jeg havde forventet mere sofistikeret mad end steg, kartofler og en masse sovs, men det er fint nok. Og i aften skal Henrik og Trine med derud. Jeg glæder mig til at se udstillingen igen.
Den meget grundige omvisning jeg var med på i sidste uge, har bundfældet sig lidt: 35 danske og udenlandske kunstnere har givet hver deres bud på begrebet exil eller den hjemløse og den fremmedgjorte. Udstilligen hedder EXILE og hvert kunsværk skal på den ene eller anden måde afspejle temaet. Der er ingen tvivl om, at det er en kunstudstilling, men det er også et stærkt politisk manifest.
Kunstnere er nok de første til at fornemme og problematisere de store skismaer i tiden, og flygtninge og fornemmelsen af det at være fremmed er noget, vi alle ser og oplever hver dag. Ingen tvivl om, at udstillingen på Silkeborg Bad holder os op på den politiske realitet, vi er en del af.
I første omgang kunne jeg ikke finde ud af, hvordan jeg skulle illustrere et indlæg om udstillingen. Så jeg står lidt tankefuld der i sidste uge. Billederne på væggen er af Bent Hedeby Sørensen. Han har lavet selvportrætter i gamle klassiske motiver.
Mange af kunstværkerne er installationer skabt til øjeblikket. Der er lyde, videoer, fotografier, malerier m.m.
Det er sjovt at tænke på, at mange kunstværker ikke kan købes - ikke kan tages med hjem, fordi de er installationer. De kan ikke bevares for eftertiden. Det må vel betyde, at der ikke er penge i kunst mere?
Jeg elsker malerier fra mange hundrede år tilbage og til nu. De fortæller så meget. De koster også en formue.
Men hvad mon der vil være tilbage fra vores tid??
Sikken nogle spørgsmål. Næste gang du kommer til København, så skulle du gå en tur i Bredgade. Så vil du hurtigt opdage, at der stadig er mange penge i kunsten. Her ligger gallerierne ved siden af hinanden, som perler på en snor. Og de har faktisk et stort salg.
SvarSletDerudover er jeg helt sikker på, at der vil blive bevaret masser af kunst fra vores tid - både malerier og installationer. Folk får jo flere og flere penge, og mange af dem bruger faktisk deres penge på kunst.
Jens, det var godt at få Bredgade med - de dyre gallerier og det købedygtige publikum.
SvarSletDet er spændende, hvad der bevares for eftertiden af moderne kunst. Mange af installationerne er øjebliksstemninger.