mandag, november 09, 2020

Med maske og visir.

 

Johanne og jeg har været på børnebiblioteket. Der var ingen legetøj fremme eller andre børn, men vi hyggede os med at kigge rundt og finde bøger. Coronasituationen indbyder heller ikke til at løsne op. Tværtimod. 

Selv den udstoppede hjort (af en slags) har fået mundbind på. Jeg har købt et visir, og det er virkelig behageligt. Mit udslet i forbindelse med helvedesild er stærkt på retur, men alligevel føles det brændende, når jeg bærer maske. Så hurra for visir.


Vores lokale glaspuster, Mikkel Yerst, er begyndt at skabe julestemning i sit værksted, der også er butik. Det er altid en fornøjelse at se udstillingen af smukke, sjove, finurlige glas. 

Årets nisse er selvfølgelig udstyret med mundbind. 



5 kommentarer:

  1. Alt får mundbind på i disse tider, og her hos os er alt jo lukket ned, så ikke noget med bøger fra bibliotekerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, det er så slemt for jer med nedlukning over det hele. Og helt forfærdeligt for minkavlere, der så pludseligt må se til og hjælpe til med at slå deres besætning ned. For mange er det deres fortid og fremtid der forsvinder. For ikke at tale om deres levebrød nu. Der må være rigtig mange familier, der er både ulykkelige og vrede.
      Det er godt, kartoffelavl ikke kan rammes af den slags nedlukning. Din landmand kan så rammes af ustabilt vejr, som kan gøre en magtesløs.
      Pas godt på jer selv og hinanden deroppe nordpå.

      Slet
  2. Dejligt at din helvedesild er på retur, Betty! Her hos os er vi også gået over til at bruge visir - det er meget mere behageligt.
    Herligt at se nisser og hjort med mundbind :-)

    SvarSlet
  3. Ja Madame, det er så dejligt, at mit udbrud af helvedesild har været i den lette skala.
    Jeg har det som jer med visir. Meget behageligt.
    Mundbind vil nok være til inspiration for mange, der skal give en karakteristik af år 2020.

    SvarSlet
  4. Hmm. Nu har jeg jo ellers lige syet en del mundbind, men det lyder som om visir er noget mindre ubehageligt at gå rundt med, så det er nok værd at prøve.
    Sjov ide at give sine glasnisser mundbind på :-)

    SvarSlet