Det er allerede fredag?

 Sidste fredag var Mattias her til en sleepover. Vi skulle selvfølgelig tage os af haletudserne, som var fuldt udviklede 27. april - nogle af dem også lidt før. 

Der var for mange i baljen, så vi lod nogle løbe ind i et glas og hældte dem over i en spand. De skulle tilbage til deres fødested. 

I løbet af de seneste dage er det vandhul skrumpet rigtig meget. Det er alt for tørt. Vi fik hældt haletudser tilbage og tog en god portion vand og vandplanter med hjem igen. 

Et par dage senere så jeg et lille dyr GÅ nede i bunden af baljen, og tænkte, at det skulle reddes op. Men inden jeg nåede så langt, blev jeg klar over, at det måtte være et vanddyr af en slags. Er det så en ven eller fjende? Jeg har ikke set det siden. Mit billede er meget uskarpt, men det ses sådan cirka midt i billedet. Jeg er ude ved det vandhul et par gange om ugen. Heldigvis er det ikke så langt væk. Jeg har læst, at haletudser er op til 70 dage om at udvikle sig til tudser. Afhængig af temperaturen. Hos mig står de på terrassen, så der bliver ikke en hurtig udvikling. I morgen kommer Johanne. Så skal vi ud at aflevere nogle flere. Der er for mange, synes jeg. Jeg har også læst, at når de udvikler lemmer skal de fodres med lidt fiskefoder. Det vil jeg finde ud af til den tid. Indtil videre lever de af det, der sidder på vandplanterne, og som er usynligt for mig.

Vi spiste hos Joci Sushi. Ikke fordi nogen af os er vilde med sushi, men fordi det er sådan en sjov måde at få serveret sin mad på, og det skal da prøves. Der er mange andre ting at spise, hvis man helt vil undgå sushi, hvad jeg ikke vil, men hvad min følgesvend ville. Han var begejstret for konceptet og prøvede ihærdigt at spise pom' frit med pinde.

En af dagene mødtes jeg med Ingrid i Kaffekanden, som er en meget hyggelig cafe/butik, hvor der er stor travlhed, fordi det er et populært sted, der blev kåret som byens bedste butik i 2021.

Tæt på ligger Røde Kors Genbrug. Jeg har svært ved at overskue og vælge, når der er så stort udvalg, som der er der. Det er Ingrid en ørn til, og jeg fik et par fine toppe/bluser til sommerbrug. 

Da vi sad i Kaffekanden, havde vi denne her udsigt til barnevogne. Det er sådan et dejligt syn, der fortæller, at vi har trygge og rolige forhold i vores lille land. 

Én af mødrene kom ud for at hente sin baby, da vi gik forbi. Hun fortalte, at mødregruppen var inde og få ordnet negle og andre forkælelses-ting, som en kosmetolog kan sørge for. Det er dem vel undt.

Mine tanker vandrer tilbage til dengang for snart 50 år siden, da barselsorloven var tre mdr. En lidt ældre veninde er fra den tid, da orloven var på seks uger. I dag kan jeg undre mig over, hvordan det var muligt?? 

Der er sket meget siden. Men det er en helt anden snak.

For nogle dage siden solgte SuperBrugsen en Alocasia variant, som jeg måtte eje. De var sat ned i pris og ikke i den bedste forfatning, men jeg tænkte, jeg kunne få den på ret køl.

Alocasia Zebrina med de stribede stængler.

Den var pakket ind i cellofan, og da jeg pakkede den ud, bøjede de to stængler sig til hver sin side. Mon de retter sig? Mon de skal have en støttepind? Den står i stuen. Var kun ude for at blive fotograferet :-)

Min gamle Alocasia Polly, som ikke har tabt blade eller vist tegn på mistrivsel i den seneste tid. Heller ikke dens stikling, som har fået et nyt blad.