Mælkebøtten i græsplænen og alle vegne.

 Jeg har et meget ambivalent forhold til mælkebøtter.

Blomsten er så smuk, som den står alle mulige steder her om foråret.

Jeg vil bare ikke have den i min græsplæne.

Tilbage i 2013 købte jeg et mælkebøttejern, som med et let tag vipper planten op med rod - det meste af den.

Billedet her viser noget af min fangst det første forår. Der blev mange af den slags bunker.

Det mest imponerende var de kæmpe lange rødder.

Der er mange mælkebøtter i min plæne hvert forår trods brug af jernet, men rødderne er nu meget korte og hver  plante mindre.

I år har jeg prøvet at hælde kogt vand ned i planten.

Til næste år vil jeg lade være med at gøre noget. Tror jeg nok. Bier og andre insekter er meget glade for mælkebøtter. Deres sæson er ret kort. Men jeg ved ikke, om de udkonkurrerer græsset. 

Jeg fotograferede de tre billeder her på samme sted for nogle dage siden og kalder dem solen, månen og stjernerne.

Billedet af Christian er for nogle år siden på vej hjem fra børnehaven.

Vi skulle tælle, hvor mange kærester der var.

Jeg husker, vi flettede lange kranse af mælkebøtter, da jeg var barn. Og de grønne blade var kaninernes livret. Tror jeg. De gik i hvert fald straks i gang med den, når de fik en håndfuld ind i buret. 

Jeg bruger dem ikke i salat, men det skulle der ikke være noget i vejen for. De er fulde af vitaminer og fibre. 

Så hvorfor kaldes den Fandens Mælkebøtte, når den har så mange kvaliteter? På norsk hedder den løvetand.