søndag, januar 24, 2010

Det digitale foto.

I følge en undersøgelse foretaget af Nikon i samarbejde med analyseinstituttet Opinion Matters, så er hver tredje af vi danskere storforbrugere af digitalkameraet og tager mellem 25 og 100 billeder om måneden.
Samtidig har de digitale billeder stille og roligt ændret vores billedkultur.
Tidliger blev amatørfotos taget  og gemt for eftertiden som minder om fester og ferier og andre særlige begivenheder.
Men det digitale billede, som er synligt og brugbart med det samme, har gjort billederne til her og nu brugsbilleder, der bruges til at bekræfte, vi er tilstede i livet lige her og nu. Billederne bliver en social faktor og et dynamisk sprog i situationen - lige som det talte sprog er det.
For at imødkomme behovet for at se billederne straks, har Nikon produceret et kamera med en indbygget projektor, så man kan dele her og nu oplevelsen uden at støde hovederne sammen for at se den lille skærm
 bagpå  fotoapparatet.

Ja, det er også mig!
Ifølge den artikel, jeg referer til, er det de unge og kvinderne, der bruger billederne i en aktiv, social proces som en del af den daglige kommunikation  til at fortælle, hvad de lige har oplevet.

Ja, vi var også tilstede fredag aften, da Xfaktor rullede over skærmen. ;-) 
Posted by Picasa

8 kommentarer:

  1. Det digitale kamera har i den grad gjort fotografering til noget, alle kan deltage i. Selv mig, som aldrig har fotograferet ret meget.
    Det er simpelthen så dejligt, at man bare kan knipse løs og kassere billeder på livet løs, uden det koster en krone.

    Alle blogge havde nu også været lidt kedelige, hvis der slet ikke kunne lægges billeder ind ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg tilslutter mig fuldt ud Ellens kommentar. Når jeg ser tilbage på fotoalbum fra før digitaltiden, så er der ikke mange billeder fra hvert år - det skulle jo være noget "ordentligt" man tog billeder af, da det kostede penge ☺
    Tak for et godt indlæg Betty og hvor der dog hygges på billedet ☺

    SvarSlet
  3. Det lyder jo helt rigtigt, hvad artiklen beskriver, Betty, og det er vel en dejlig udvikling? Jeg nyder at gå rundt med mit kamera i lommen og straks knipse en situation, jeg vil gemme i hukommelsen ;)

    SvarSlet
  4. LOL - jeg tager mellem 25 og 100 om DAGEN!

    SvarSlet
  5. Det digitale kamera har virkelig ændret måden vi bruger vores billeder på - stadig er det vigtigt at få mange af vores billeder printet ud for det er altså noget andet end kun at have dem på computeren. KNUS

    SvarSlet
  6. vi knipser og knipser og glemmer sommetider at være til stede i nuet :-)

    SvarSlet
  7. Ellen, jeg synes også billederne er med til at gøre bloggene mere spændende.


    Annette, ja dengang skulle man jo spare på filmen. Det var ikke så sjovt. Og så skulle vi vente så længe på at se resultatet.


    Madame, jeg synes også det er en dejlig udvikling. Jeg føler mig nærmest helt lost, hvis jeg ikke har mit kamera med.

    Tina i London, du slår vist alle rekorder, når det handler om fotografering ;-) Det er skønt at følge med i London via din linse.

    Tina Liel, det er nemlig dejligt at få et billede i hånden også. Jeg printer også ud, men ikke i stor stil


    Lene, ja vi knipser og knipser.... Mon vi lever gennem linsen og på den måde distancerer os fra virkeligheden?? Nej, det tror jeg ikke. ;-) jeg vil gerne fastholde stemninger og steder.

    SvarSlet
  8. Kære Betty
    Jeg vil også tilslutte Ellens og Annettes kommentare.Jeg tro jeg storforbruger, jeg tager nok mere end 100 og men slætter også mange.

    SvarSlet