Der er kun faldet lidt sne her i dag, og der var ingen problemer i at gå ned til biografen.
Den nye danske film, som Nicolai Steen både har skrevet manuskript til og instrueret var en overraskende sjov og varm historie. Kristian Halken og Robert Hansen er de bærende hovedpersoner, og de udvikler et rørende venskab i al deres forskellighed. Det meste af handlingen foregår i et efterårssmukt Sverige, og Tina Dicow har skrevet den skønne musik, så på alle måder er det en dejlig oplevelse at se den film. Der er kriminalitet, kærlighed, fodbold og svigt skruet sammen så man får rørt lattermusklerne og fældet en lille tåre.
Se den!
Jeg har lige læst tilbage - var kommet bagud :-)
SvarSletDronningens tale om de (os) ældre kan jeg kun tilslutte mig. Et af mine første indlæg i nov. eller. dec. 2008 handlede netop om alder og det, at alder gerne må kunne ses.
Alle ønsker at blive gamle, men ingen vil være ældre. Sande ord...
Jeg synes også, det er tankevækkende med alle klimaduksene, som endnu ikke tænker så meget på, at vi i DK importerer rigtig mange fødevarer.
Jeg synes også, det var så hyggeligt at gå og glæde sig til sæsonens frugter og grønsager.
Men helt at skulle undvære det mere eksotiske; bare sådan noget som bananer og appelsiner, ville jeg nu også ærgre mig lidt over.
Jeg kan imidlertid sagtens nøjes med danske jordbær i sæsonen :-)
Filmen lyder til at have været rigtig god.
SvarSletMht. dronningens nytårstale, som jeg dette år havde glemt at kigge efter på nettet, så er det gode og fine ord du refererer. Af og til synes jeg, at det er en balancegang at være 56, selv om jeg nyder hver eneste dag. Det er som du skriver fra den ene grøft til den anden og vi må hver især forsøge at finde vores vej midt imellem de blomstrede spinlonkjoler, gyngestolen mv. og det billede som medierne gerne vil give af ældre der har overskud til alt, lader sig modellere om af kirurger og klæder sig som ungdommen. Men på den anden side set, hvis ikke vi har større problemer, så klarer vi det jo nok ☺
Ellen, jeg ville nu goså nødig undvære de eksotiske frugter, så vi må se, hvordan det går. ;-)
SvarSletAnnette, ja vi er så heldige med de små problemer, vi har. ;-)