søndag, august 12, 2012

Linser i rataouille

Når mit barnebarn kommer på besøg og skal passes, så er det jo vigtigt, han får noget mad, han kan lide.
Han er så nem, for vi har noget til fælles.
Vi elsker linser begge to.

På hans fars opfordring, om at lægge opskriften ud, svarede jeg, at det er en ratatouille med linser.
Det er det alligevel ikke helt, for jeg bruger ikke aubergine.
Ikke fordi jeg har noget imod aubergine. Jeg havde den bare ikke i køleskabet.
Jeg bruger også gulerødder, som ikke hører hjemme i den franske udgave af ratatouille.


Her kommer opskriften på min linseret:

1 squash
1-2 løg
1-2 peberfrugt
2-3 fed hvidløg
1 gulerod
1 ds. flåede tomater (eller 6 friske tomater + lidt koncentreret tomatpure)
1 laurbærblad
100 g grønne linser
salt
peber
lidt sambal olek (chilipasta)
evt. en lille nip sukker.
evt. spædes til med vand undervejs.

Squash, løg og peberfrugt skæres i tern, hvidløg i tynde skiver og guleroden rives groft.
Det hele sauteres i lidt olie. Skal ikke brunes.
Tomater tilsættes sammen med laurbærblad, lidt salt, lidt peber, lidt (½ tsk) sambal olek.
Retten skal herefter simre ved svag varme i lang tid. 3 kvarter er ikke for meget.
Linser skylles grundigt og tilsættes sammen med lidt vand.
Det hele småkoger videre i 30-40 min. afhængig af, hvor meget bid du vil have i linserne.
Når det er til et lille barn, koges de helt bløde. Smag på dem undervejs.
Der skal måske tilsættes lidt mere vand, så det hele ikke bliver for tørt.

Tilsidst smages til med salt, peber og sambal olek og måske en anelse sukker.
Hvis det bliver for stærkt, kan en anelse mælk mildne smagen.
Jeg kogte nogle grove pastaskruer til, men det er ikke nødvendigt.

Det var ren hygge og der var ingen problemer ved sengetid, så det var en fornøjelse at være babysitter.
Jeg gør det gerne igen.




7 kommentarer:

  1. Linser er aldrig slået igennem her på matriklen. Ikke fordi jeg ikke kan lide dem, men nok mest fordi jeg ikke har taget mig tid til at blive dus med tilberedningen. Måske skulle jeg prøve din opskrift....?

    SvarSlet
  2. Det lyder lækkert - tak for opskriften, den skal bestemt prøves her hos os. Vi får alt for sjældent linser.
    Dejligt at høre at I hyggede jer!

    SvarSlet
  3. Tak for det Betty. Bliver spændende at se hvad Marcus siger til retten...

    SvarSlet
  4. Eva, det handler nok meget om vaner. Linser er nemme, fordi de ikke skal sættes i blød først, som forskellige bønner skal. Måske skulle du prøve? ;-)

    SvarSlet
  5. Olof, egentlig kan retten jo laves som millionbøf - bare med linser i stedet for hakket kød. Men spændende, hvad Marcus vil sige. Nye madvarer skaber lidt utryghed hos børn, så han kaster sig nok ikke over det i første forsøg? Men hvem ved?

    SvarSlet
  6. Hej Betty!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet