I aften har jeg været sammen med tidligere kollegaer.
I morgen skal jeg mødes med dem, jeg gik i realen med for 50 år siden.
I september er det dem, jeg gik på Kempler-uddannelsen med.
Og i oktober dem fra fysioterapeut-holdet.
Det er hyggeligt - og vemodigt.
Vemoden skyldes, at det ikke længere handler om, hvem der har flest rynker og grå hår ...
Nu handler det om, hvem der lever. Og hvem der har helbred til at møde op.
Det er da meget vemodigt.
Men det bliver helt sikkert hyggeligt i morgen.
'Hvor er de 50 år blevet af?', vil vi sige til hinanden.
På søndag skal jeg til en dejlig ung ting, idet der er barnedåb i Henriks familie.
Her bliver et par dages pause.
God weekend.
Det må være vildt spændende at møde de gamle klassekammerater efter så mange år, jeg ønsker dig en dejlig week-end og håber for jer alle ,at de fleste fra klassen
SvarSletMøder op ☀☀☀
Fik man hue på, når man tog realeksamen? Det har jeg aldrig hørt før.
SvarSletMå du have en dejlig weekend, og ja som tiden går bliver netop helbredet en mere betydende faktor :-)
Jeg fik selv et chok i sommers, da det gik op for mig, at det var 25 å siden, jeg blev student. Hvor forsvandt de år hen - og jeg er nu, hvor jeg gerne ville være dengang?
SvarSletDet satte mange tanker i gang!
Jeg synes, at det er flot, at I stadig mødes - men jeg kan sagtens forstå vemoden. Fra min folkeskoleklasse er der allerede to, der ikke er mere - det er for tidligt.
Men jeg håber, at søndagens ungdommelighed kan afbalancere din weekend!