Da pigerne var små havde vi et vaffeljern.
I tidens løb er det forsvundet.
Måske var det en 80er ting? Som fondue?
Men hyggeligt var det.
Jeg har købt et nyt vaffeljern. Og vaflerne forsvandt som dug for solen i dag.
Det var ligeså hyggeligt som dengang.
Jeg brugte en opskrift fra Arla:
½ l. kærnemælk og 4 æg piskes sammen.
300 gr mel
2 tsk. bagepulver
3 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk vanille
revet citronskal.
De tørre ingredienser blandes og piskes lidt af gangen ned i kærnemælk/æg blandingen.
Tilsidst tilsættes 100gr. smeltet smør.
De færdige vafler kan serveres med is, med pålægschokolade eller hvad man nu kan lide af søde sager.
Vi fik flødeskum og syltetøj.
( ps. blog-drillerier er uden ende for mig....
nu kan jeg kun lægge 1 billede ind i hvert indlæg)
Hvis vafler er en firserting, er vi håbløst gammeldags i min familie, for det er en ufravigelig tradition, at vi (min søster) laver vafler lillejuleaften, når vi mødes for at udveksle julegaver.
SvarSletDet smager bare supergodt - især med hjemmelavet marmelade til :-D
Dine tallerkensmækkere ser ikke helt døde ud, men det er de måske alligevel?
Frosten kommer tidligt i år - jeg håber ikke, det er tegn på en lang vinter...
Uhm, vafler. Vi har også vaffeljern og mine efterhånden store børn elsker en omgang hjemmebagte vafler med flormelis og marmelade.
SvarSletHar du mon besøg af en nisse? Måske skulle du stille lidt risengrød på loftet.
Og vi har både vaffeljern og fonduegryde :-) og begge dele bliver brugt :-)
SvarSletMums til det billede. Da jeg var dreng (100 år siden) gik mine brødre og jeg til gymnastik hver fredag aften. Når vi kom hjem, havde vores mor ofte lavet vafler -nam, nam var det.
SvarSletPå min smartlog-blog kan jeg ikke lægge billeder ud på tilfredsstillende måde. Jeg er blevet anbefalet at kigge på denne blog og linkene i den:
http://digitalebilleder.blogspot.com/
Om det bliver til noget ved jeg så ikke.
I København er det bragende solskin.
Vafler og solskin - så kan man ikke bede om mere :-)
Vafler er jo en nationalspise i Belgien - men de er altid firkantede og meget tykkere end de danske. Jeg synes, at de er så søde i hjerteformen... og faktisk synes jeg de smager bedre når de ikke er så bastante!
SvarSletMåske man skulle importere et hjem fra Danmark :-)
Hvor ser det lækkert ud. Jeg går selv og overvejer at købe et vaffeljern..... men jeg kan vist ikke rigtig bestemme mig.
SvarSletUnderligt at du kun kan lægge et billede ind i hvert indlæg, men det er godt at du fik løst problemet med de manglende bogstaver!
Ellen, det lyder hyggeligt med vafler lillejuleaften.
SvarSletEva, måske vil det hjælpe med risengrød på loftet. ;-) God ide, som jeg nu ikke vil effektuere.
Lene, min fonduegryde er forsvundet, men det var hyggeligt at sidde med, og jeg kan godt forstå I stadig bruger den.
Søren, det var da en dejlig tradition din mor havde med vafler til din bror og dig, når I kom hjem fra fodbold.
Tak for fotolink. Den vil jeg kigge på.
Nille, de belgiske vafler er ikke rigtige, vel? Sådan nogen hjerteformede nordiske vafler er da den rigtige slags. ;-)
Jens, du kunne sikkert kreere en lækker vaffelopskrift uden æg. Så du må hellere købe et vaffeljern. ;-)