Forældre........ansvar.

Alle forældre kender den følelse, at når barnet/børnene har det godt, så er alt godt. Og det gælder uanset om barnet er lille, eller det er voksent med eget selvstændigt liv.
Men det går også den anden vej.
Når mor og far har det godt,  har det lille, såvel som det store barn det også godt.
Da livet i særlig grad er lyst og lykkeligt for pigernes far for tiden, så kan de også på den front have det godt.
  Ældste spurgte, om jeg ville med hen og hjælpe med at pakke glas og porcelæn hos hendes far, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Han, eks-manden, hjælper også sommetider med haveting her hos mig. Og hun hjælper mig med dit og dat, og det gør jeg også hos hende.
Sådan på kryds og tværs hjælper vi hinanden. Som man gør i de fleste familier.
På et højskoleophold i februar traf han en skøn kvinde, og han flytter til Sønderborg for at dele hverdagen  med hende.

Jeg har været i hans hjem mange gange. Han har været gift to gange siden vi blev skilt for 20 år siden, og der er ikke mere indbo fra vores fælles tid.




Og alligevel.
Det lille askebæger fra Nordisk Kollegium (en gave alle kollegianere modtog dengang) bragte mig lige 40 år tilbage til dengang, han flyttede fra 'Nordisk' til Kingosgade til den lille første lejlighed, vi boede i.
Og 20 år tilbage, da vrede og frustrationer var det brændstof, der gav energi til at splitte op.
Og tankerne om at børnene som altid er underlagt de voksnes bestemmelser. Og at de voksne i lige den situation ikke er de bedste til at tage vare på børnene, fordi de selv er så forvirrede og fortvivlede.
Det er ikke rart at tænke på.... Når man vil dem det godt.....
Men som vi sommetider siger, så var vi ikke gode til at være gift. Men vi er gode til at være eks'er.
Og det giver de stadig udtryk for, at de glædes over, de to sødeste.