torsdag, januar 23, 2020

Connect with your body, connect with your breath ...

"Close your eyes, connect with your body, connect with your breath", sådan lyder indledningen til yogatimen.
Vi har fået en yogalærer i Sportscentret. Han taler engelsk.
Jeg er begyndt at gå til yoga, fordi den underviser, vi havde i stræk og afspænding, er sluttet. Det var jeg ked af, for det var en time, der gjorde mig godt. Den lå om onsdagen, hvor de to sveddryppende timer i fitness og cirkeltræning ligger mandag og fredag, og så var det dejligt med en stille og rolig time midt i ugen. Da der så kom yoga på programmet i stedet, besluttede jeg at prøve det. For hvor svært kan det være? Jeg er rimelig smidig, så det ...
Men nu er jeg blevet så klog, at jeg ved, det er ret svært. Ikke bare skal man indtage en svær stilling. Man skal også blive i den, og det kan jeg godt blive svedt over. Selv om det 'bare' er senioryoga - ikke noget med at stå på hovedet. Jeg var med to gange før jul, og troede egentlig ikke jeg ville fortsætte. Men jeg manglede noget om onsdagen, så nu har jeg været med tre gange her i januar, og det bliver jeg ved med. I onsdags fik holdet denne her opmuntrende melding "Your technique is getting better" :-)
Man - han- kan godt bo her i Danmark uden at tale dansk. Det har han gjort i seks år!
 Men eftersom mange danskere taler engelsk, så er det nok svært at prioritere sproget. Det er alligevel mærkeligt, synes jeg. Jeg kan forstå det, hvis det er en flygtning, der er analfabet og ikke har sproglige forudsætninger. Men det går fint at undervise i yoga på engelsk, selv om der er flere med på holdet, der ikke forstår, hvad han siger.

I går var vejret fantastisk smukt. Jeg gik en tur langs åen.


Jeg har arvet min datters fitbit, og det gør det spændende at se, hvor mange skridt, jeg går. Det blev til 14.439 i går. Den længste distance i januar. I dag er det kun blevet til 5.835. Jeg har spist frokost på Silkeborg Bad sammen med to skønne damer og set på billeder, og Trine har været med herhjemme til kaffe.


Området ved åen er præget af byggeriet af Nordskovvejen. Den af mange meget forhadte løsning, der skal føre trafikken fra syd og vest udenom havneområdet. Men så i stedet igennem bebyggelse og en dejlig skov med cykelstier.
Jernbanebroen her har været der i mange år. Der var også cykel og gangsti over. Nu skal den så udvides med kørebaner. Den gule bygning til højre i billedet er en del af Vandrehjemmet, som kommer til at få trafik meget tæt på.
Ad åre bliver det hele sikkert godt. Det er det bare ikke nu.


4 kommentarer:

  1. Nu er yoga vist heldigvis nok noget, man kan finde ud af bare ved at iagttage instruktøren.
    Det kan godt være svært at være englænder i Danmark. Jeg kendte en, som gik til dansk og meget gerne ville lære dansk, men så snart 'man' fandt ud af, at han var englænder, slog 'man' over i engelsk, fordi det var meget mere interessant at lufte sit eget åh så gode engelsk (!) og langsommeligt at lytte til hans endnu ikke særlig gode danske, som dermed ikke levnedes mange chancer for forbedring.
    Det er flot mange skridt du går!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er nemlig sådan, at man kan finde ud af meget ved at se på instruktøren. Og hans mest hyppigt brugte ord - næsten, er 'observe'.
      Ja, det må være håbløst at lære dansk, fordi som du skriver, så vil vi gerne lufte vores engelsk ...

      Slet
  2. Yoga er på overvejelsesstadiet her hos mig. Og jeg tror noget af forklaringen på de manglende danskkundskaber er som Ellen skriver. Min eks-svigersøn taler heller ikke dansk trods mange år i Danmark. han er i brancher, hvor folk hellere end gerne vil tale engelsk.

    SvarSlet
  3. Lene, yoga havde jeg ikke overvejet før, men nu da det kom på programmet i stedet for noget andet, så sprang jeg til. Jeg er glad for, jeg ikke sprang fra efter første gang. Det er udfordrende på en anden måde. Og tempoet er lavt. Det har vi jo godt af :-)
    Både du og Ellen rammer hovedet på sømmet mht. det problematiske for englændere at lære dansk her til lands.

    SvarSlet