En hilsen fra mit lidt yngre jeg ...

I Politiken d. 29. januar var der et interessant interview med den franske filosof Pascal Bruckner, der var på besøg i Aarhus. Overskriften lyder: "Vi er ved at opfinde en ny måde at være ældre på."
En gammel kvinde, der har oplevet den kolde krig med atomtruslen, rockmusikkens og internettets første år har helt andre referencer end en 20 årig, der er født ind i et samfund, hvor alt og alle er forbundet af skærme.
"Hvad har jeg og mig selv til fælles? Den jeg var tidligere, og den jeg er i dag? Vi (jeg) har kun et identitetskort til fælles," konstaterer P.B.
Det synes jeg, er en sjov tanke at tænke videre på.

I går gik jeg på en sti, der dagligt var 'lufteturen', dengang jeg havde hund. Det havde jeg indtil 2009.
Efter jeg arvede min datters fix bit armbånd, der tæller skridt, bliver jeg mindet om at gå mere, og det forsøger jeg så at gøre. Og det nyder jeg og undrer mig over, hvorfor det ofte er så svært at komme afsted.
Jeg kom forbi et sted i skoven i går, hvor jeg for 15-20 år siden lagde nogle vintergækkeløg. Jeg syntes, det kunne være pænt og hyggeligt at brede vintergækken ud udenfor haven.
Det sjove er, at sådan synes jeg slet ikke i dag. Nu synes jeg, skoven er for de vilde planter og blomster. Og vintergækken for haven.
Så det synspunkt har jeg ikke til fælles med mig selv mere.
Nå, så små detaljer tænker den franske filosof nok ikke. :-)

Der er vist forresten nogle steder, vintergækken vokser vildt? I Tyrkiet? Eller er det tulipanen?