søndag, januar 26, 2020

Småfuglene synger, og i LEGO-House bygges der ...

I fredags, da jeg var ude ved postkassen for at hente avisen lidt før kl otte (jeg abonnerer på Kristligt Dagblad fredag og lørdag, ellers ville jeg ikke være ude ved postkassen, før det bliver lyst), da var det stadig mørkt. Jeg kan høre rimelig meget trafik fra Aarhusvej og da vejen, jeg bor på er skolevej, kommer mange forældre kørende forbi for at aflevere børn i skolen.
Alligevel kunne jeg høre den fineste fuglesang under de menneskeskabte lyde. Havde jeg haft mere tøj på, var jeg blevet stående lidt længere, for det var den dejligste morgenmusik. Samtidig blev jeg lidt bekymret, for hvad nu, hvis de begynder at stille an med reder og æg, og der kommer frost?

I går var jeg med i LEGO_House
Det er en fantastisk legeplads. Ikke bare med klodser, men også digital leg - det er ikke det rigtige ord - måske hedder det interaktiv leg??  Det er en umulig ting at beskrive, så se under mit link, hvis du er interesseret. Det er meget vigtigt at reservere tid/timer hjemmefra, for der er stort pres på stedet, og der bliver stillet "Lukket" skilt op udenfor, når der er det antal gæster, der tillades.
At bestille mad i restauranten er en sjov udfordring.
Hver ret på menukortet har sin egen farve. Hver person får en lille pose lego, og skal ud af de klodser bruge fire til at bygge sin menu med.
Når menuen er bestemt og klodserne brugt, lægges de ind i den lille computer, der står ved hvert bord. Så er det bare at vente, mens en lille film kører og viser, hvor travlt robotterne har i køkkenet.
Det er dog et menneske, der kommer og serverer de store lego-bokse, maden ligger i  :-) Ikke den store kulinariske oplevelse, men ok.
At bade i lego ...

Den entusiastiske legobygger.















Der var flotte udstillinger.

I kælderetagen var en slags museum over legoklodsens historie. Meget interessant.

Der var en veludstyret butik med lego i store og små prisklasser. Den dyreste vi fik øje på kostede 6.999 kr.
Jeg købte ikke årskort, som min familie gjorde. Det var spændende at se, og der i stof til samtaler.
Der var iøvrigt ikke mange i bedsteforældregenerationen blandt gæsterne, da vi var der. Det var helt overvejende børnefamilier. Jeg var træt og brugt, da vi kom hjem, men det var den øvrige del af familien vist også.

4 kommentarer:

  1. Jeg fik lyst til efter at have fulgt dit link at invitere mine voksne børn med i Lego House, men vi mangler nogle børn som undskyldning :-)

    SvarSlet
  2. Du GOdeste, hvor er det spændende! Mine børnebørn har desværre overstået Lego-alderen - det sted kunne jeg ellers godt have haft lyst til at invitere dem til, når vi alle seks skal til Djursland i oktober.

    SvarSlet
  3. Det er spændende Ellen. Jeg tror, dine børnebørn vil synes om det, selv om de ikke bygger med lego hjemme. Jeg var fx ikke på øverste etage, hvor man kan lave film og videoer. Men Marcus på 13 var begejstret.

    SvarSlet