torsdag, januar 09, 2020

Alting er ikke i grå nuancer.

Det har regnet og været en grå dag, lige siden jeg stod op i morges.
Hvad var mere nærliggende end at gå ud i haven og se, om der skete noget der?
En lille erantis titter frem under hækken. Det gør mig glad. Snart myldrer de små gule hoveder frem.


Vintergækkene er også på vej.











En trofast primula er også i blomst. Den har overlevet i mange år og har set nærmest vissen og død ud, når sommeren har været meget varm.












På terrassen står den julerose, jeg fik af Lis før jul.
Jeg har taget to grene af ribesbusken ind.
Nu glæder jeg mig, til de springer ud med hvide blomster (i modsætning til de røde i april) om fire, seks uger.



6 kommentarer:

  1. Blomster er godt i denne meget grå tid. Her er det også gråt i gråt, med masser af regn, men jeg kan også se tegn på, at de små vinterblomster er stærkt på vej.

    SvarSlet
  2. Det er skønt, når de små vinterblomster er på vej. Dejligt det også sker hos jer.

    SvarSlet
  3. Hvor er du heldig at have erantis i din have, Betty - det har vi ikke her, men jeg glæder mig til blomstrende krokus og vintergækker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, jeg har så mange erantis, og det er altid spændende at finde den første :-) Jeg glæder mig også til vintergækkenes hvide farve og de mange forskellige farver på krokus.

      Slet
  4. Jeg har besluttet mig for, at jeg skal købe blomster til stuen,blandt andet primula, når julen er ryddet ud.
    Mener du at ribesgrenene bliver hvide nu, mens at de bliver røde senere hen? Eller er det to forskellige slags ribesbuske?

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det lyder som en skøn beslutning, at du vil have farverige blomster ind i stuen nu.
      Det er samme busk. Den rødblomstrende ribes kommer med hvide blomster, når grenene tages ind i januar -februar. Det er lyset og solen, der giver røde blomster.

      Slet