Første dag i det nye år blev brugt på en tur til Himmelbjerget.
Sommetider kan det være svært at få alle gjort varme på ideen med at komme ud og få noget frisk luft. Men når vi så er der, så er der ingen ende på. hvordan de store 'rum' kan bruges til løb og hop og spring.
Der er udsigt til et sørøverskib og hundeproppistolen kommer til sin ret!
Jeg har set i aviser og på facebook, at statsministeren lagde et billede af sig selv og sønnen Magne op med ønsket om en glædelig jul. Stine Bramsen, forsvarsminister , lagde et godt-nytårs-billede op med sin lille datter.
Jeg plejer sommetider at udtrykke betænkeligheder ved at lægge billeder op af mine børnebørn, men jeg har gjort det med forældrenes samtykke.
Når jeg ser de to ministres billeder, så tænker jeg, det er en helt ny stil. De fleste kendte mennesker prøver at skærme deres børn fra offentligheden.
En undtagelse er vel kongefamilien.
Men er der ingen grund til det? Mere?
Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om?
Jeg har været til træning i dag. Det første hold kl 9 var fyldt op, så jeg gik til det andet kl 10.10. Der var en mand med med sin rollator. Han stod op til nogle øvelser og sad på rollatoren til andre. Da vi skulle have måtter på gulvet, blev han siddende, for ellers 'kunne vi ikke få ham op igen' som han sagde.
Da jeg sagde, jeg syntes, det var godt, han var med, svarede han, at nogle måske mente, det var latterligt.
Jeg beundrer dem, der tør at skille sig ud på den måde. Vi andre er selvfølgelig ikke så strømlinede som for 30-40 år siden, men dog meget mere adrætte end han er.
Hurra for dem, der stiller op på trods.
I dag har jeg været i Ikea sammen med min datter. Utrolig mange mennesker havde fået samme ide. Men selv om der er mange mennesker, så er der alligevel hyggeligt. Køer afvikles relativt hurtigt. Og børnene er store nok til at opholde sig i den overvågede legeafdeling, hvor de kan være en time. Det er et godt system. Vel hjemme igen, gjorde det godt med en kop te i sofaen.
Dejligt at I kom ud sammen.
SvarSletJeg er vild med mennesker, som kommer af sted og får sig bevæget selv om de ikke kan være med til det hele. De er inspiration for os andre, som bare er for sløve :-)
Lene, sådan har jeg det også med mennesker, der bare klør på. Jeg vil nu ikke kalde dig for sløv - langtfra :-)
SletGodt Nytår og tak for alle dine blogindlæg. Jeg er selv lidt i tvivl om det med at lægge billeder op af børn eller andre af familien, men jeg synes nu, at du altid har overvejet dine billeder der følger med dine det i dine indlæg - Billederne vil jeg nødigt undvære, de er for mig med til at støtte teksten. Håber på mange blogindlæg med billeder i 2020
SvarSletAnni, tak for dine søde ord om min blog og dine egne overvejelser om at lægge billeder op af familien.
SletGodt nytår til dig og dine.
Forsinket godt nytår til dig. Dejligt at komme ud en tur, når først man kommer afsted, plejer det at være hyggeligt.
SvarSletJeg ville så gerne vise billeder af mine børnebørn, men forældrene gør det ikke, så jeg lader være.
Jeg er fuld af beundring for herren, der kommer afsted til fitness, på trods af rolator og ikke fuld rørighed.
Jeg husker, da min mand var udstyret med de special byggede stokke/krykker, og vi var blevet enige om, at nu måtte vi tage os sammen, komme en tur ind i byen for at drikke en kaffe. Da vi gik forbi den første cafe sad ældre, nydelige damer og gloede og pegede fingre ad min mand. Jeg blev både rasende og ked af det på min mands vegne, det er da for dårligt. Vi ved vist alle, hvor vigtig det er, at vi får os rørt. God weekend, der fik du lige trykket på en erindring.
Godt nytår til dig også Marianne. Jeg kan godt forstå, du afholder dig fra at lægge billeder af dine børnebørn på sociale medier, når forældrene ikke gør det.
SvarSletDet var dog meget uforskammet og hjerteløst at glo og pege fingre ad din mand med de specielle stokke. Jeg synes, det må være en menneskeret at kunne færdes i det offentlige rum uden at blive gloet på. Men sådan er det desværre ikke.
God weekend til jer.
Ih for pokker, hvor blev jeg forarget over Mariannes kommentar - altså ikke kommentaren som sådan, men hvad hun beskrev i den. Hvad er det da for en opførsel? Alle mine fordomme skriger til mig, at de samme, alt andet end nydelige, damer garanteret er de første til at blive forargede over 'de unges' opførsel! Hrmpf.
SvarSletNå ... det skulle lige ud :-)
Jeg er så naiv at tro, at der ikke sker noget ved at lægge billeder af børn på nettet. Man skal naturligvis ikke udstille dem på anden måde, end at de ikke vil kunne blive flove senere - fx med nøgenbilleder, selv om de på tidspunktet for offentliggørelsen endnu ikke er blevet blufærdige. Jeg tror det er vigtigere at lære børnene hvordan man færdes og opfører sig i cyberspace. Og i særdeleshed IKKE opfører sig.
Respekt for manden på dit træningshold!
Ellen og Betty, tak for jeres kommentar og jeg forstår godt I bliver forargede. I selve situationen var jeg så anspændt og fokuseret på min mands helbred og genoptræning, at jeg kun blev ked af det. Heldigvis har han ved hjælp af genoptræning og gode terapeuter fået sin fulde førlighed igen.
SletEllen, ja det kan vi altså blive meget forarget over!
SvarSletMht billeder så er det efterhånden så almindeligt, og når selv ministre ikke har betænkeligheder ... Ja, at lære færdselsregler på nettet, det er noget af det vigtigste.