Whitney på 12 år er mor til Stribe, der er en 8 årig kastreret hankat. Moderen mener, hun stadig kan dele potesmæk ud til sin store søn. Det bryder han sig ikke om, og han holder god afstand.
Kattene har nærmest opført sig som et par teenagere, der kommer hjem for at spise og hygge sig lidt, for så snarest at fare afsted igen.
Og jeg bekymrer mig om, hvor de er henne. Og hvorfor de bliver så længe væk. Og hvad mon de laver?
Selv om man er en travlt optaget kat, kan kattesitteren godt bevilliges lidt hyggetid.
Det har undret mig, at så snart der var en kat ved døren efter en længere udflugt, så styrede den lige hen til madskålen. Var den ikke en jæger og fandt føde ude?
Men selvfølgelig kan en kat ikke stå for de speciallavede lækkerier.
Der er altid tørfoder i skålen.
I morges fik jeg så alligevel syn for sagen.
På måtten udenfor lå den lille blodige rest af et musehoved. Whitney sov sødeligt i glashuset.
Senere på formiddagen dukkede den mest våde og snavsede Stribe op. Jeg brugte adskillige meter køkkenrulle for at tørre ham. Og han var for en gangs skyld ikke interesseret i madskålen.
Min bror sms'ede, at sådan så han ud, når han havde været i søen og snuppe en and.
Kan en kat det? Den er da godt nok en stor hankat. Men så fredelig indendøre.
Henrik mener, det næste billede er uegnet for bloggen.
Så stå af her, hvis du ikke vil se, hvad Whitney præsenterede for os på måtten i morges.
Nu er katteeventyret slut. Min bror og svigerinde er på vej hjem.
Jeg er snart på vej til Fyn, hvor der er en 60 årig fødselar, der skal fejres.
Her bliver der en lille blogpause.
Jeg har sådan en lyst til at skrive: "Hvor er de altså søde!" Men når man har læst hele indlægget, så er det jo en sandhed med modifikationer. Måske er det en meget god lektion i, at intet er sort eller hvidt. Katte kan godt være nogle store farlige rovdyr den ene time og nogle rigtige hyggebamser den næste!
SvarSletRigtigt hyggelige misser,- med lidt naturligt strejf af dræber (jeg fik næsten bollen galt i halsen, men jeg spiste alligevel op:)
SvarSletGod weekend.
Uh fy føj. Jeg kunne alligevel ikke dy mig og kiggede på billedet.
SvarSletSå var der ingen kys til katten den dag.
åh den lille musemus! Her i huset er det familiens ældste hund, Anton, på 13 år, der en sjælden gang kan opløbe sådan et lille kræ - på trods af sine gamle gigtplagede og stive ben :o)
SvarSletJeg kan godt forstå din bekymring, når de er længe væk.
God tur og god fødselsdag - du må da også trænge til en pause efter alle dine stressende og drabelige katteoplevelser ;-)
SvarSletVi ved jo godt, at det er sådan med katte, men det er ikke altid lige behageligt at få smidt det lige i hovedet...
Jens, de er altså søde. Men det forvirrer mig, at de er så kælne, når de er inde, og når det passer dem. Og at de så er sådan nogle drabelige rovdyr, når de er ude.
SvarSletMen alligevel er de rigtig søde.
Eva, det var godt, du ikke fik bollen galt i halsen. ;-)
SvarSletMutter, du var selv ude om det. ;-)
SvarSletMen katten er jo sød alligevel
Sus, det er da noget af en præstation af jeres gamle hund.
SvarSletJa, jeg tror ikke, jeg egner mig til at have en udekat. Jeg vil være nervøs for, om de kommer galt afsted.
Ellen, ja sådan er katte.
SvarSletOg det har været sjovt at følge med i deres gøren og laden nogle dage.