torsdag, september 30, 2010

I Hammershøis stuer.

Der var gang i den i dag hos Hammershøi. 70 børn fra 2. klasse var igennem Perspektivbandens sanseudstilling sammen med deres lærere. Det er godt forberedt og planlagt, sådan så børnen har 1 time i små grupper til det hele.



De tyste stuer i de grå farver, som vi kender fra malerierne, er peppet op på finurlig vis. Børnene skiftedes til at sætte ansigtet ind i hullet i figurens hoved.


Drengene var vildt interesseret i fortælleskabet, hvor man kunne sætte sig ind, lukke døren og lytte til en historie.


Pigerne flokkedes i klippe-klisterværkstedet.
Og det er nok så typisk.

Jeg prøver at forstå, hvad det er, der giver børnene en oplevelse af kunst her?
Er det ikke bare et legested, hvor man kan gi' den gas og drøne rundt??

Det vil jeg så spekulere lidt over......

5 kommentarer:

  1. Måske får børnene "bare" en rigtig god oplevelse af at komme på kunstmuseum, så de får lyst til at komme en anden gang. Det ser sjovt ud.

    God fredag.

    SvarSlet
  2. Godt spørgsmål, og måske har Eva svaret?
    Jeg var en gang på Valdemars slot, tror jeg det hed, her havde man arrangeret en form for skattejagt, så vores børn skulle gå på opdagelse i hvert rum og finde to ting, samtidg med at pjecen fortalte lidt om rummet. Det er nok den bedste udstilling, vi samme har besøgt, da de var yngre.

    SvarSlet
  3. Man kan måske sige, at billeder fortæller en historie, hvis an bruger sin fantasi? Og derved bliver fortælleskabet aktuelt - at man skal lukke alting ude og være opmærksom på historien.

    SvarSlet
  4. Et forsøg på lege kunst ind i børn på en sjov måde? Jeg ved det ikke, men sjovt har det sikkert været for ungerne.

    SvarSlet
  5. Jeg synes, at det er fantastisk når børn fatter interesse for museer! Og det skal nok gøres på en måde, så det bliver leg!

    I august, da vi skulle i Tivoli, parkerede vi bagved Glyptoteket og mine små nevøer kiggede meget undrende og nysgerrigt på Rodins Grubler - jeg forsøgte at forklare på deres sprog; og jeg glæder mig til at være der nok til at kunne tage dem med på museum!

    Jeg er overbevist om, at det er for alle aldre men måske kræver lidt ændringer!

    SvarSlet