onsdag, september 15, 2010

Hvor svært kan det være?

Jeg får nervøse trækninger og svedeture, når jeg ser en brugsanvisning og diverse dippedutter.
Men blommedesserten, der landede på den indvendige side af ovndøren, trængte også ind mellem de 3 lag glas i døren.
Komfuret er relativt nyt. Brugsanvisningen er kun åbnet til side 14, hvor der står noget om Ovnfunktioner.
Men jeg måtte i gang.




På side 44, 45, 46 og 47 står der om glas i ovnlåge.
Jamen, hvor svært kan det være??
De to løse glasplader har nu været ude, er blevet vasket og sat i igen.

Jeg opdagede en detalje på side 39.
Jeg ved selvfølgelig godt, at ovnsiderne er med en katalytisk overfladebelægning, der er selvrensende.
Men hvad jeg ikke vidste er, at for at hjælpe den selvrensende proces, skal ovnen med regelmæssige mellemrum opvarmes, mens den er tom.
Sådan gør man:
Stil ovntemperaturen  på 250 grader.
Sluk for ovnen efter en time.

Vidste du det? Og hvor tit er regelmæssigt?

Må du få en onsdag, hvor du opdager, at brugsanvisningskoder kan knækkes - eller andre koder, der er besværlige for dig.

Jeg tror, jeg går i gang med brugsanvisningen til bilradioen. ;-)

10 kommentarer:

  1. ÅH nej, hvor var du bare uheldig, Betty. Godt du ikke brændte dig.

    Det minder mig om, at min ovn skal have den store tur, det bliver ikke nu ;-) Men jeg har gjort det med selvrens, men det er længe siden!

    SvarSlet
  2. Hej mummy

    Hvor dejligt at høre om din succes med brugsvejledningen. Hvem ved, det kan være at du bliver vild med at samle Ikea-møbler, lissom mig :o)

    Knus moni

    SvarSlet
  3. Lene, det var held i uheld, at jeg ikke brændte mig.
    Man kan heldigvis selv bestemme, hvornår den store tur skal være. Og du skader ingenting ved at udsætte det ;-)

    SvarSlet
  4. Moni, jeg bliver ikke vild med at samle Ikea-møbler. Dog hvem ved. Du må jo have det fra nogen? ;-)
    Måske har jeg skjult det talent godt?
    Jeg laver desserten igen i morgen aften, når I kommer.

    SvarSlet
  5. Der ramte du mit ømme punkt.
    Jeg har endnu ikke sat mig ind i vores ovns finurligheder efter at have boet her i et år. For slet ikke at snakke om alle de andre hjælpemidler, vi har overtaget.
    Sælger havde styr på tingene, så der fulgte brugsanvisninger med til det meste, men de har ligget og ventet på, at nogen tog sig sammen...

    SvarSlet
  6. Åh, Annette. Det er noget værre noget. Er din mand ikke sådan en brugsanvisningshaj? Men uanset hvad, så er det jo godt, hvis man selv kan finde ud af noget. ;-)

    SvarSlet
  7. Jeg hader brugsanvisninger :-) Her kom du med et meget brugbart råd, jeg ikke havde opdaget, hvis jeg ikke havde læst det hos dig :-)

    SvarSlet
  8. Det er godt at du fik det klaret - og jeg vil også snart have nyt komfur. Desværre er jeg heller ikke særlig god til brugsanvisninger. Jeg synes de fleste ting kan en hel masse overflødige ting og derfor bliver det hele så uoverskueligt.

    SvarSlet
  9. Madame, så er vi lidelsesfæller, når det handler om brugsanvisninger. Godt, du kunne bruge rådet.

    SvarSlet
  10. Jens, håber du får et nyt komfur snart. Det kunne ses på min el-regning, da det gamle komfur og køleskab blev skiftet.
    Du har ret i det, at mange af de ting vi bruger, har så frygtelig mange funktioner, som ikke bliver brugt og bare forvirrer, når vi skal finde ud af tingene.

    SvarSlet