Hvad er det for en knogle?

Udsigten fra mit køkkenbord her til morgen. Når solen skinner fra en skyfri himmel, som den har gjort de seneste morgener, er lyset for stærkt til at se på skærmen i køkkenet. I dag er der overskyet. Og koldt. Jeg har været ude på terrassen og konstateret, at jeg vist skal have både hue og vanter på, når vi skal ud og synge morgensang.

Senere på dagen:
Ja, det var meget koldt og blæsende kl 9 i morges, da vi stod udenfor og sang sammen med Philip Faber. Men vi hygger os med det.
Nu skinner solen, og snart går jeg ud en lille tur.

Da Christian for et par år siden fortalte, at en kammerat i skolen samlede på knogler, og det ville han også gerne, syntes jeg, det var en spændende ting. Det ville jeg godt være med til. Jeg har været fascineret af knogler, siden jeg gik på fysioterapeutuddannelsen, hvor anatomi var et af de store fag.

De seneste dage har jeg været i gang med et lille rense-knogle-projekt, som begyndte da vi var færdige med at spise lammekølle skærtorsdag i sidste uge. Christian kunne se knoglen bag de kødrester, der var tilbage, og som var nok til restemad dagen efter.
Knoglen endte hos mig, da der ikke var mere mad på den (der hørte også et knæled og noget af underbenet med, men det kasserede jeg.) Efter den var kogt af og havde ligget i brintoverilte, blev den så pæn.
Det slog mig, hvor meget et lårben fra et får ligner et menneske. Det er lige før, jeg bliver vegetar af at se det.
Jeg slog op i mit gamle anatomi-atlas.
På lammeknoglen er epifyslinjerne helt tydelige og fortæller, det er et dyr. der ikke er udvokset.
Men ellers er det samme caput femoris, trocanter major. epicondylerne  og condylus medialis og lateralis. Den er 17 cm. lang. De dele af knoglen, der ikke var forbenet endnu faldt af under kogning, men da det hele var tørt, var det nemt at lime på igen. Det er som et puslespil. Hvert lille indhak og fremspring passer til hinanden. Det fylder mig med respekt for skaberværket eller evolutionen. Jeg synes bedst om skabelsesmyten. Det er en smuk historie. Der er nogle tal, der ikke stemmer. Men jeg går med skabelsen. Det er bare så fantastisk, hvordan knoglerne i vores krop passer sammen i mindste detalje og er ophæng for muskler og ledbånd osv.

En dag, da vi gik sammen - med afstand - ude ved Den kunstige sø, fandt Chr. den lange, smalle knogle til venstre. Den var helt tør, men nu har den også fået en tur hos mig i gryden og i brintoveriltebadet.
Nu er det store spørgsmål, hvor den knogle kommer fra?? Den er 20 cm. lang.
Jeg tror, det må være et forben. Svarende til vores underarm. Men hvilket dyr?
Jeg mangler en dyrlæge.
Nu er de to knoglestykker klar til at komme over til Christian, og hans mor er klar til at lade dem komme ind i huset.

Hvis nogen nu tror, jeg er mere interesseret i knogler end mit barnebarn er, så er det måske ikke helt forkert :-)