Hverdagsturisten.

Den korteste vej fra mig, på gå-ben ned til byen, er forbi bagsiden af sygehuset og ned ad trappen.
Lige for tiden er udsigten til Langebro og Slusekiosken indrammet af et par blomstrende træer.
Jeg var ikke helt sikker på, at broen her hedder Langebro, så jeg slog det op.
Og jo, det hedder den. Ret imponerende for sådan et lille stykke vej.
Jeg læste, at Langebro er den ældste af de forholdsvis mange broer, der findes jer i byen. Engang langt tilbage i tiden var der bar nogle store planker over åen. Da papirfabrikken blev etableret omkring 1844, kom der mere trafik og behov for en større vej og mere robust bro, som blev bygget i 1851-52.
Jeg blev lidt nysgerrig og tror, jeg vil undersøge, hvordan og hvornår de øvrige broer blev bygget. Det er jo let med allesteds nærværende Google :-)

I går morges ved 9.30 tiden viste der sig en stor, sort, truende sky på den blå himmel.
Vi begyndte at ringe sammen, vi, der var ved at gøre os klar til at mødes ude på vejen og synge sammen med Philip Faber.
Kunne der være noget giftigt i luften?
Vi kunne ikke lugte noget, og et opkald til brandvæsenet beroligede os. De havde det under kontrol.
Senere fik vi at vide, der var opstået brand i noget flamingo i et nybyggeri på Gubsøbakken. Der skal være en hal til veteranbilmuseum.

I eftermiddags har jeg været ude at besøge Mattias. Besøge og besøge... det er så meget sagt, for han havde en kammerat med hjemme. Jeg vidste det godt og vidste, at vi ikke ville komme til at snakke ret meget sammen. Det var helt ok for mig. Men jeg trængte til at se ham, og min datter og jeg sad i solen med afstand og snakkede og drak te. Det var hyggeligt.
Jeg blev virkelig overrasket over at se, at der bliver vandet på markerne allerede. Vi er kun i april, og det er allerede så tørt.