Hvor er det mærkeligt at være tæt på og i dialog med et menneske med maske. Jeg savnede så meget at kunne se mimikken. Jeg kunne se øjnene, panden og håret. Det er sikkert en vanesag at møde hinanden på den måde, men jeg håber, det ikke bliver nødvendigt for os alle at gå med maske, når vi færdes ude. Jeg har endnu ikke set nogen, hverken i gader eller butikker. Selvfølgelig, hvis det viser sig, at masken minimerer smittespredning, så skal vi bruge den. Jeg synes også, det er helt nødvendigt, at frisører bruger den. Jeg har et gavekort liggende på en ansigtsbehandling. Jeg lader den ligge lidt endnu, men jeg vil også forvente, en kosmetolog bærer maske.
Frisøren har irakisk baggrund og kom hertil som 18 årig med sine forældre og en søster. Fire andre af søskendeflokken kom til Canada og en til Australien. Det må være en barsk oplevelse, at ikke alle, som ønsket, kunne komme til Canada. Men trods alt bedre end at være en forfulgt minoritet i sit eget land. Hun har en lys, rummelig og fin salon. Hvordan klipningen er, ser jeg bedst, når jeg selv vasker håret igen.
Christian præsenterede mig for en ny knogle for et par dage siden. Han syntes, den var snavset og lugtede grimt af fisk. Hans bedstemor og bedstefar havde fundet den ude ved Vesterhavet.
Om jeg ville rense den?
Det ville jeg, og med hjælp fra gruppen Insekter og Smådyr (hvor knogler egentlig ikke hører hjemme) fik den identificeret til at være øverste del af kraniet på en torsk med et lille stykke af rygraden.
Som det ses på illustrationen herunder er der mange knogler i torskens hoved, og den vi har er den øverste plade på kraniet.
De tre frisører i min salon har valgt ikke at bære masker. De står fortrinsvis bag kunderne, så vi ikke ånder på hinanden, og så satser de på, at det må være nok.
SvarSletJeg vil virkelig heller ikke håbe, at vi generelt skal til at bære masker. Det virker for ekstremt - vi skal jo tilbage til normalen - langsomt, men sikkert, så masker 'ude i samfundet' er ikke en holdbar løsning, synes jeg.
Ok, dine frisører vil ikke bære maske. Jeg havde faktisk bestemt for mig selv, at hvis den for mig ukendte frisør ikke brugte maske, så ville jeg gå igen. Det er ikke mere end et par uger siden, det var myndighedernes anbefaling til de faggrupper, der først åbnede, at de skulle bære masker. Jeg ved ikke, om der kommer en ny vejledning, eller faggrupperne selv skal finde ud af det?
SletJeg synes heller ikke, masker til alle er holdbart. Men kunne være løsningen i en periode, hvis smitten spreder sig igen. Hvad den forhåbentlig ikke gør.
Jeg gruer lidt for at skulle til frisøren igen, men det går vel, når de bruger maske. Og jeg tænker på, om man tør gå til tandlægen …
SvarSletSikke nogle fine knogler fra en torsk, Christian har fundet.
Jeg læste et interview i lokalavisen om en frisør, der igen havde åbnet sin salon. Det blev slet ikke italesat, men jeg lagde mærke til, hun ikke bar maske på billedet. Jeg går ind for masker for de faggrupper, der kommer tæt på klienter eller patienter. Spændende, hvornår du går til tandlæge.
SvarSletDet torskekranium er blevet så flot. Og det lugter næsten ikke af fisk mere :-)
Hej Betty
SvarSleti forbindelse med bestemmelse af en knogle der viste sig at være fra et torskekranie, er jeg stødt på dette opslag :)
Hvilken bog er det du viser opslag fra?
vh Lea Nielsen