Udendørsliv.

Av, jeg har gået tur flere dage i træk. Det hævner sig, og jeg har ondt i lyske og hofte i dag. Så er det godt, jeg ikke behøver at gå så meget, for jeg skal mødes med børn og børnebørn ved et spejderhus. Huset er selvfølgelig aflåst, men der er et dejligt udendørsareal og en bålplads. Så kan børnene tumle og vi andre, eller jeg kan sidde. Hvis det ikke er for koldt. Vinden er meget kold, men solen skinner. Jeg tager ekstra tøj på og tæpper med. Jeg har lammekølle og kyllingelår i ovnen lige nu. Så tager vi hver især tallerken, bestik og glas  og drikkevarer med. Salat står de andre for. Det er lidt spændende, hvordan det vil gå. Men vi har flere gange været sammen udenfor - med afstand.
Når de små begynder i skole og børnehave, kommer vi måske til at ses mindre. Ud fra teorien om, at de bærer smitte med hjem, mener mine børn, at vi skal være endnu mere påpasselige.

I forgårs mødtes jeg med Trine og vi gik igennem Mindeparken og så, hvordan kirsebærtræerne er sprunget endnu mere ud. De fleste af dem.

De er meget lyse i farverne. Der findes sikkert forskellige arter, for jeg har set andre træer med mere dybde i farven. Men under alle omstændigheder, så er det et dejligt syn.

Vi gik ned til vandet, hvor der er et flot udsyn over Aarhusbugten og havnen. Det var en virkelig varm og sommerlig dag.
Jeg savner at komme til Aarhus sommetider. Da Henrik levede var jeg der hver uge. Når vi kommer på den anden side af denne her coronakrise, vil jeg tage en bytur engang.






I går gik jeg en lang tur sammen med Ingrid her i lokalområdet.
Først på Langsøstien ud til campingpladsen, så over Aarhusvej ind til Lillesø.

Så langs vejbyggeriet og over en af de tre nye stibroer.

Gennem kolonihaverne, hvor det er så hyggeligt at kigge ind gennem hække og havelåger.

Til sidst endte vi nede ved Havnen, hvor den gamle hjuldamper ligger og venter på bedre tider, som forhåbentlig bliver sommer uden corona. Åh nej, det bliver det nok ikke i år.

Måske bliver det også en sommer uden is fra Slusekiosken og uden kanoudlejning.

Nej, det er jo småting at gå glip af sommerfornøjelser.
Det er straks værre for de erhvervsdrivende, der mister indtægt.
Og meget slemt for de alvorligt syge og pårørende til de mennesker, der dør under pandemien.
Det er virkelig en skræmmende tid.

 Der er meget forskel på den grad, folk isolerer sig på. Jeg kan se, at mine to veninder, der har henholdsvis læger og politi i deres (voksne) børneflok, de er meget godt 'opdraget' til at holde afstand og undgå kontakt.
Det handler om at forstå, hvorfor de tiltag, myndighederne sætter i værk, er vigtige.
Nu skal lammesteg og kyllingelår ud af ovnen. De er blevet meget slanke af sådan en gang langtidsstegning.
Jeg skal pakke sammen, holde afstand, medbringe mine egne ting osv. Føler mig heldig, at jeg kan køre ud og møde dem.