fredag, april 24, 2020

Nu kan græsplænen blive kantet af.

I går kørte jeg ca 18 km vestpå og undrede mig over græsmarker, der allerede blev vandet.
I dag kørte jeg omkring samme antal km. østpå og glædede mig over rapsen, der er begyndt at folde de gule blomster ud. Min bror sagde iøvrigt, det er vigtigt for græsset at blive vandet for at få fat i grokraften på de sandede jorder. Så det er nok ikke så usædvanligt, at der bliver vandet i april derude, hvor der engang var hede.

Jeg var på visit hos min bror og svigerinde i dag.
Lykken er at have en bror, der har både værktøj og håndelag, så jeg kunne få slebet min kanttrimmer.
Da jeg for et par dage siden begyndte at trimme kanten på min græsplæne, syntes jeg, det var virkelig hårdt at komme ned i jorden. Jeg opgav og tænkte, min trimmer var for sløv. Det var den også, men det handler nok også om, at jorden er virkelig hård at arbejde med, fordi den er så tør.
Nu har jeg en knivskarp kanttrimmer. Tak for det.

Dagen i dag har budt på både skyer og kold vind.
Vi var godt beskyttet i det hyggelige glashus.
Det er nu mærkeligt ikke at give hinanden et kram, når vi er vant til det. Men det er dejligt at ses.




















6 kommentarer:

  1. Ja, det er underligt med den manglende fysiske kontakt, men bedre end slet intet samvær. Jeg skal have mine to søstre på besøg i dag, og det bliver også med langt imellem os, men vi kan snakke og hygge os, så det er alligevel meget bedre end slet ikke at ses.
    Vi skal jo lære at omgås hinanden anderledes end fc (før corona), for dette vil tage lang tid endnu.

    SvarSlet
  2. Ja, det er hyggeligt at ses, selv om vi skal omgås anderledes. Vi skal jo lære det.
    Du og dine to søstre får sikkert en dejlig eftermiddag sammen.
    Nu hedder det ikke bare bc (before christ) men også fc. :-) Den var ny for mig.

    SvarSlet
  3. De gule rapsmarker er så smukke i øjeblikket. Sikke en fin hjælp du fik af din bror - dejligt med en nyslebet kanttrimmer.
    Her er alt i naturen så frygteligt tørt i øjeblikket

    SvarSlet
  4. Madame, det er så dejligt at have sin bror i nærheden :-)
    Lige nu regner det, og det er vidunderligt efter tørken, vi ellers har haft i april.

    SvarSlet