onsdag, december 11, 2013

I Brugsen, der har masser af slik i børnehøjde.

På vejen hjem fra vuggestuen var vi i Brugsen for at købe knækbrød. Jeg var udgået for Christians foretrukne.
Det var første gang, vi var i butik, og jeg var lidt spændt på det. Der er mange fristelser, og i Christians familie er slik ikke hverdagskost. Det er det sådan set heller ikke hos mig - det ligger godt skjult på øverste hylde og kommer først frem sent om aftenen ...
Vi havde den tomme emballage med og snakkede om, vi kun skulle købe knækbrød. Vi skulle kigge på mange ting og måske røre ved dem.
Det gik forbavsende let. Da vi havde betalt, kiggede han på mig og hviskede noget. Jeg kan ikke altid forstå, hvad han siger, men fik tydet det til 'gajol'. Det ville bare være så let at købe en æske gajol, men vi skulle jo hjem og spise knækbrød, og det var han med på.
Jeg vil bare ikke altid være sådan en mormor, der ikke køber slik eller is til sine børnebørn
Jeg har faktisk aldrig givet det til de to små drenge. Heller ikke franskbrødsmadder med sukker, som var almindelig mad, da jeg var barn. Måske er det på tide at lave om på det?
På den anden side kender jeg bedstemødre, hvis børnebørn altid vil have slik, når de ses.
Det er en balancegang, som selvfølgelig skal balanceres med forældrene.
Måske er det lettest, hvis slik slet ikke forbindes med mig, som det har været indtil nu?
Det gik jo i hvert fald fint i dag.
Christian viser mig en film, han kender hjemmefra.

Der er ualmindelig meget slik linet op i børnehøjde i den butik. Jeg lægger faktisk først mærke til det nu. Det synes jeg ikke, er god kundepolitik.

8 kommentarer:

  1. Det er gode og fornuftige overvejelser at gøre sig, om slik og mormor hænger sammen. Jeg har selv været meget taknemmelig for den "politik" vi kørte, da børnene var små; ingen slik eller andet spiseligt på indkøbsture. På den måde har vi aldrig haft problemer med at handle med vores børn, og vi har gidet at have dem med hver gang.
    Men det er jo selvfølgelig også dejligt at få lov at forkæle en gang imellem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg tror, børn er mest trygge og tilpas, når de kender forældre og bedsteforældes holdninger. Og efter jeg snakkede med min datter om det igen i går, så er det lettest, når der ikke vanker slik, når vi er i butik eller på gaden. Jeg synes, det lyder som dejlige indkøbsture, I har haft. Jeg var i nærheden af en mor med to små børn i Rema 1000 for et par dage siden. De snakkede om det, de så og hyggede sig. Det var en fornøjelse at overvære - jeg sagde det også ;-)

      Slet
    2. Det må være dejligt at få den positive opmærksomhed fra en fremmed.
      Og sikke en god idé fra Lene med pixibøger, når der skal forkæles lidt. Jeg har en stor svaghed for pixi.

      Slet
    3. Det er lettere at rose end kritisere, synes jeg. ;-)
      Jeg elsker også pixier. Jeg har lige købt Dejlig Er Den Himmel Blå, som også indeholder 2 andre julesange/salmer

      Slet
  2. Hos os måtte man få pixibøger, og børnene elskede deres pixibøger. Om det var fordi at jeg ikke handlede ind i ulvetimen, ved jeg ikke, men jeg har faktisk aldrig prøvet at have haft et barn, der smed sig ned eller græd/skreg, mens vi var ude og handle. Til gengæld kørte jeg rundt med to indkøbsvogne, så de to små kunne sidde i hver sin og passe på varerne :-)

    Når man som dig har sine børnebørn tit i hverdagen, så vil jeg som forælder nok være taknemlig for at der ikke hele tiden var slik forbundet med det samvær. Men omvendt synes jeg heller ikke man skal være så korrekt og pædagogisk som bedstemor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det lyder som en rigtig god ide med pixibøger. Også at du havde to indkøbsvogne (som dog må have været svære at køre med på samme tid)
      Efter jeg har fået luftet min oplevelse i går, så har jeg det helt fint med, at der ikke er slik hos mig. Som min datter siger, så er det oplevelser og kontakt, de får hos mig.

      Slet
  3. Det er ganske rigtigt en balancegang, og som Lene er inde på, er der stor forskel på, om man ser sine børnebørn tit eller sjældent. Mine forældre så C mindst fem gange om ugen, fordi hun havde sin hest på gården, så min mor forkælede hende på anden måde end med slik :-)
    Børn ved som regel ganske udmærket, at der er forskel på reglerne hos bedsteforældrene i forhold til forældrene, hvorfor det sjældent er noget problem at forkæle sine børnebørn.
    Da C var lille, aftalte vi, inden vi gik ind i butikken, om der kunne falde noget af eller ej; det virkede ganske glimrende.
    Så længe du kan klare den uden slik, er det da fint nok - det er faktisk slet ikke slik, A&A kigger langt efter, når jeg har dem med i Brugsen; det er legetøj :-) A&A har, lige som C havde som barn, næsten fri adgang til slik, med det resultat, at det ikke var spor spændende, og det er bestemt ikke tit, der bliver spist slik, hverken i UK eller i DK.
    C har overtaget min ide om, at alting er mest spændende, når det er forbudt eller meget begrænset.

    SvarSlet
  4. Ellen, du har så ret i, at det betyder noget i forhold til gaver og slik, hvor tit man ser sine børnebørn.
    Og så tit som jeg ser mine, så ville det være en plage, hvis der skulle slik på bordet hver gang.
    Det er en rigtig god ide at aftale på forhånd, som du har gjort.
    Det er interessant, om det er forbuddet, der gør slik så attraktivt? Eller om nogle børn har en mere sød tand end andre?

    SvarSlet