Skru tiden tilbage - til 1950'erne.

Advarsel ... : et indlæg der handler om wc, das, lokum og sådan noget, dengang i 50'erne. ;-)

Jeg ser med stor interesse de udsendelser på DR1, hvor en 2016-byfamilie flytter tilbage til 1950'erne. Til et liv som husmandsfamilie.
Jeg var selv barn i 50'erne, og da jeg er født i 1944, kan jeg huske meget fra det årti, udsendelserne handler om.
Det er helt tydeligt for mig, at tilrettelæggerne ikke selv har levet i den tid. De har research'et og læst sig til den viden, de formidler videre til os tv-kiggere.
Der er så mange detaljer, der ikke passer. F. eks. får man slet ikke indtryk af, hvor omfattende  arbejdet var for en husmand dengang. Hele det projekt, der handler om at få gode afgrøder og sunde husdyr, så man var selvforsynende, er ikke en del af det. At forberede jorden, at så, at passe korn og roer, mens det vokser til, at høste, at bringe hjem i lade og i roekule var et kæmpearbejde, samtidig med at dyrene skulle passes hver dag.

Men nu skal mit indlæg ikke være en anmeldelse af tv-programmet, men det har sat gang i en masse erindringer, og jeg vil gerne fortælle mine børnebørn om, hvordan det var dengang, jeg var barn.
Det var et liv, der var milevidt fra det liv, de lever i dag.
Mattias på 4 år spurgte mig forleden, hvor jeg gik i børnehave? Han blev meget forbavset, da jeg svarede, at der ikke var nogen børnehave, der hvor jeg boede.

Nu var livet som husmand sikkert forskelligt, efter hvor i landet man boede. Men fælles var, at det var meget små landbrug med 5-6 tønder land. Set med nutidens øjne, var forholdene meget primitive. Det var før mekaniseringen slog igennem. Min far travede efter hesten og den relevante maskine (plov, såmaskine, harve, radrenser) og hvad de hed. Min bror kunne i en tidlig alder styre to heste og en plov.
Jeg er vokset op i Thy,  17 km. vest for Thisted.

Da jeg var i Eisenach i august, var vi inde i museet Bachhaus,  det hus, hvor J.S. Bach sandsynligvis boede i sin barndom. Han blev født i 1685. Jeg fotograferede familiens toilet, fordi jeg ville vise mine børnebørn, at sådan så det ud, da jeg var barn.

Hjemme hos os gik der en dør fra bryggerset ind til det lille rum, der var vores wc. Så løftede man låget (uden at kigge ned i den ulækre spand) og satte sig og gjorde det, man skulle.

Når man sad der, kiggede man på den dør, der førte ud i hestestalden, så det var et gennemgangsrum.

I tv-programmet står der et lille toilethus udenfor.
De kalder det das eller lokum.
Hjemme hos os hed det wc. Jeg har aldrig set sådan et lille udendørs toilethus på landet her i Danmark. På film har jeg set de små huse med hjerte på døren, men aldrig i virkeligheden.

Når faderen i tv skal tømme wc-spanden, så bærer han den ud på marken og graver et hul og tømmer indholdet deri.
Det virker helt forkert på mig. Ikke fordi jeg nogensinde så min far tømme wc-spanden, men han har selvfølgelig tømt den ude på møddingen, der lå bagved stalden. Det var jo der hønselorte og ditto fra køer og grise også endte.
Jeg har snakket med min bror og genoplivet vores toiletforhold for nylig, og vi var faktisk de eneste, der havde sådan et wc. I vores nabolag gik folk - børn og voksne ud i stalden og satte sig på hug bagved køerne.
Det var virkelig primitivt dengang. Og ikke særlig romantisk at genopfriske.
Omkring 1960 fik mine forældre bygget til stuehuset, og det resulterede bl.a. i et dejligt badeværelse.