tirsdag, september 20, 2016

Skru tiden tilbage - til 1950'erne.

Advarsel ... : et indlæg der handler om wc, das, lokum og sådan noget, dengang i 50'erne. ;-)

Jeg ser med stor interesse de udsendelser på DR1, hvor en 2016-byfamilie flytter tilbage til 1950'erne. Til et liv som husmandsfamilie.
Jeg var selv barn i 50'erne, og da jeg er født i 1944, kan jeg huske meget fra det årti, udsendelserne handler om.
Det er helt tydeligt for mig, at tilrettelæggerne ikke selv har levet i den tid. De har research'et og læst sig til den viden, de formidler videre til os tv-kiggere.
Der er så mange detaljer, der ikke passer. F. eks. får man slet ikke indtryk af, hvor omfattende  arbejdet var for en husmand dengang. Hele det projekt, der handler om at få gode afgrøder og sunde husdyr, så man var selvforsynende, er ikke en del af det. At forberede jorden, at så, at passe korn og roer, mens det vokser til, at høste, at bringe hjem i lade og i roekule var et kæmpearbejde, samtidig med at dyrene skulle passes hver dag.

Men nu skal mit indlæg ikke være en anmeldelse af tv-programmet, men det har sat gang i en masse erindringer, og jeg vil gerne fortælle mine børnebørn om, hvordan det var dengang, jeg var barn.
Det var et liv, der var milevidt fra det liv, de lever i dag.
Mattias på 4 år spurgte mig forleden, hvor jeg gik i børnehave? Han blev meget forbavset, da jeg svarede, at der ikke var nogen børnehave, der hvor jeg boede.

Nu var livet som husmand sikkert forskelligt, efter hvor i landet man boede. Men fælles var, at det var meget små landbrug med 5-6 tønder land. Set med nutidens øjne, var forholdene meget primitive. Det var før mekaniseringen slog igennem. Min far travede efter hesten og den relevante maskine (plov, såmaskine, harve, radrenser) og hvad de hed. Min bror kunne i en tidlig alder styre to heste og en plov.
Jeg er vokset op i Thy,  17 km. vest for Thisted.

Da jeg var i Eisenach i august, var vi inde i museet Bachhaus,  det hus, hvor J.S. Bach sandsynligvis boede i sin barndom. Han blev født i 1685. Jeg fotograferede familiens toilet, fordi jeg ville vise mine børnebørn, at sådan så det ud, da jeg var barn.
Hjemme hos os gik der en dør fra bryggerset ind til det lille rum, der var vores wc. Så løftede man låget (uden at kigge ned i den ulækre spand) og satte sig og gjorde det, man skulle.

Når man sad der, kiggede man på den dør, der førte ud i hestestalden, så det var et gennemgangsrum.

I tv-programmet står der et lille toilethus udenfor.
De kalder det das eller lokum.
Hjemme hos os hed det wc. Jeg har aldrig set sådan et lille udendørs toilethus på landet her i Danmark. På film har jeg set de små huse med hjerte på døren, men aldrig i virkeligheden.

Når faderen i tv skal tømme wc-spanden, så bærer han den ud på marken og graver et hul og tømmer indholdet deri.
Det virker helt forkert på mig. Ikke fordi jeg nogensinde så min far tømme wc-spanden, men han har selvfølgelig tømt den ude på møddingen, der lå bagved stalden. Det var jo der hønselorte og ditto fra køer og grise også endte.
Jeg har snakket med min bror og genoplivet vores toiletforhold for nylig, og vi var faktisk de eneste, der havde sådan et wc. I vores nabolag gik folk - børn og voksne ud i stalden og satte sig på hug bagved køerne.
Det var virkelig primitivt dengang. Og ikke særlig romantisk at genopfriske.
Omkring 1960 fik mine forældre bygget til stuehuset, og det resulterede bl.a. i et dejligt badeværelse.


12 kommentarer:

  1. En dejlig fortælling om det virkelige liv fra dengang tilbage i 50´erne.
    Jeg er fra 59, og derfor kan jeg først huske noget fra 60´erne, og jeg er opvokset i en mindre provinsby med ca. 6000 indbygger, hvor jeg boede lige midt i centrum, derfor kender jeg ikke til andet end badeværelse med træk og slip.
    Jeg husker dog fra mine første charterferier, hvordan det var med offentlige toiletter, det med et hul i jorden, og hvordan der var lavet 2 plader til at stå på, og så var det med at ramme :-)
    Jeg ser ikke udsendelsen, nok mere fordi det er fra før min tid, og derfor ikke lige passer ind med det jeg har gang i om tirsdagen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, jeg husker også de toiletter under fjerne himmelstrøg. Så synes jeg, min barndomsudgave var bedre ;-)
      Jeg kan godt forstå, udsendelsen ikke er interessant for dig, der ikke har oplevet tiden.

      Slet
  2. jeg ser de gamle das (nogle steder) so her og der har de været udbredt.
    men jeg undre mig meget over at manden på husmandsstedet primært river gårdsplads og muger ud... urealistisk.
    rart med lidt førstehåndsviden

    SvarSlet
    Svar
    1. Min servicehund ;-) Ja, mandens opgaver i udsendelsen er meget urealistiske, men det er nok svært at lave det anderledes?

      Slet
    2. måske med dyrkning... men han kunne havde fået mere realistiske opgaver....rense grøft for grene m.m.
      for selvfølgelig vil selve dyrehold og dyrkning nok være svært
      eller det tænker jeg.

      Slet
    3. Ja, det synes jeg, du har ret i. De kunne godt have fundet mere realistiske opgaver til ham. ;-)

      Slet
  3. jeg ser ikke serien, jeg er så også fra 57, så det er meget lidt af 50 erne, jeg kan huske. Min mand, der er fra 55, voksede op på en gård, hvor man satte sig bag køerne. Først midt i tresserne fik de toilet indenfor. Som jeg husker det, havde flere af mine ældre farbrødre og min farmor et das, både indenfor og udenfor. Jeg kan i hvert fald huske det med at lukke næse og øjne, når man skulle, og det med det forfærdigelige toiletpapir, der ikke kunne tørre og kradsede huden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, åh ja, toiletpapir der nærmest var vandafvisende ;-)
      Interessant at din mand også har haft toilet i stalden ;-) Vi er så priviligerede med gode badeværelser og effektiv kloakering i vores del af verden.

      Slet
  4. Du har hæftet dig ved præcis de samme ting som jeg! Især den med wc-spandstømningen brokkede jeg mig over i går. Den skal da bare smides på møddingen. Og alle de andre forkerte ting ... jeg har faktisk undret mig en del over, at de ikke har taget folk i ed, der har levet på den tid - der er da masser, masser af folk, der vil kunne huske det tydeligt.
    Den i går med, at det kun er moderen, der gør noget for børnene, var da også forkert - vi var meget sammen med far, når han var ude til alle sine gøremål, han læste historier for os om aftenen, legede med os og lærte os at spille kort, mens mor lavede mad. Men okay - det var nok kun mor, der opdrog os ... far tog alt det sjove :-)
    Det er ret tydeligt gennem alle udsendelserne, at det har været lettere at beskrive og formidle en husmoders hverdag frem for en husmands.
    Alt i alt er jeg ikke imponeret over udsendelserne, men for generationerne yngre end vores er de sikkert meget gode, selv om de (gentager lige mig selv) giver et fortegnet billede af hvordan det var.

    SvarSlet
  5. Ellen, jeg ved ikke, om generationer yngre end vores er interesserede i de udsendelser?
    Jeg ser dem gerne og genkender noget og irriteres over unøjagtigheder. Det har jo også sin fornøjelse.;-) At sidde og brokke sig over det, der ikke stemmer med den virkelighed, der var engang. Virkeligheden, som jeg ser den. Den har også været meget forskellig fra egn til egn og såmænd også fra familie til familie.
    ja, det er ikke lykkedes at fremstille, hvor meget arbejde, der var i mark, stald og lade.

    SvarSlet
  6. Problemet med disse unøjagtigheder er, at om 30-40 år, når man vil undersøge forholdene, tager man udsendelsen frem og opfatter dens udlægning som den skinbarlige virkelighed.

    Derfor er det vigtigt, at du og flere har skrevet om fejlagtigherne, så man måske kan trække lidt i retning af virkeligheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. det havde jeg ikke tænkt på... men det en vigtig pointe.

      Slet