Mine gæster er på vej fra København. Jeg er ikke misundelig på dem, der sidder i en varm bil. Jeg kan gemme mig i en lun og grøn skyggefuld krog.
fredag, juni 26, 2009
Årets første
Jeg synes, det er sent, men nu er den første rose på min New Dawn sprunget ud. Den hedder Susanne og Kamal rosen hos mig, fordi jeg har fået den af dem. Jeg har også en Anita rabarb og en Marianne tulipan. Og pæoner og vintergækker fra den have, der engang var min mors. Det er rigtig hyggeligt, når blomsterne har tilknytning til kære mennesker.
Mine gæster er på vej fra København. Jeg er ikke misundelig på dem, der sidder i en varm bil. Jeg kan gemme mig i en lun og grøn skyggefuld krog.
Mine gæster er på vej fra København. Jeg er ikke misundelig på dem, der sidder i en varm bil. Jeg kan gemme mig i en lun og grøn skyggefuld krog.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
åh, hvor jeg også gläder mig til mine New Dawn roser springer ud, men der er nok länge til. Det er en av mine favoritter.
SvarSletJeg synes også at alting ska have en historie, det bliver mere personligt på den måde.
Så er mine roser langt bagud, for de står kun en knop :-)
SvarSletgod jazz festival :-)
Hvor er den fin og kunstnerisk formet.
SvarSletJeg holder meget af, at tingene kan fortælle en historie, men aldrig tænkt på at bruge giverens navn.
god festival
Samtal, er dine New Dawn ikke klar endnu. Måske er der koldere hos dig?
SvarSletLene, jeg ser mange roser i haverne omkring mig, men det er nok tidlige sorter. Dine knopper springer nok ud her i varmen.
Manna, ja det er hyggeligt, når der følger en historie med