Kun en fem, seks grave bliver holdt. Bl.a. min morbror Ejnar og tante Elly som døde for mange år siden. Når jeg står der og kigger ud over det lave dige, ser jeg lige ned på det hus, der var deres hjem. Det var hvidkalket og de mange høns af forskellige racer klukkede og kaglede omkring det. Nu er huset malet gult og nogens fritidshus. Det nyeste gravsted er min fætter Hartvig, der døde i december sidste år.
I 1878 blev der bygget en kirke her øst for vejen midt mellem Ndr. Vorupør og Sdr. Vorupør. Den blev snart for lille. Især efter det store forlis i 1885 fik Indre Mission et godt tag i befolkningen. Der blev bygget en større og mere centralt beliggende kirke delvis af materialer fra den gamle. Kirken blev indviet i 1902. Tilbage på den gamle kirkegård blev våbenhuset stående.
Den 26. marts 1885 var der stille vejr om morgenen og fiskerne stod til havs. Op ad dagen vendte vinden, og det blæste op til storm, og bådene havde store problemer. Redningsbåden blev sat i vandet og det lykkedes at bjerge fiskerne fra to både, men så kæntrede redningsbåden og 8 fiskere mistede livet. Mandskabet i redningsbåden havde veste på og det redde deres liv. Det var en stor katastrofe og en stor sorg i det lille fiskersamfund.
Man får et indblik i, at der var stor dødelighed blandt børn og unge i begyndelsen af 19oo tallet. Det var før penicillinens tid. På et af stenene med meget utydelig skrift, står der "her hviler vore børn", og så er der fire navne med to års mellemrum.
Mine bedsteforældre var ikke fiskere. De boede ca. 6-8 km. øst på, hvor der var muldjord og ikke bare sand. I min fars familie døde den ældste søn Kristian, da han var 20 år. Min far var da 7 år i 1923. Min mor var et halvt år, da hendes forældre mistede deres lille Marius, som blev 2 år i 1919.
På en anden gravsten kan jeg læse, at Ane Kirstine døde 37 år gammel sammen med børnene Martin og Ludvig i 1885. Hun fik nok tvillinger og døde i barselsseng. Der har nok været en flok ældre børn, når hun var så gammel. Der er også flere gravsteder med to søskende som de to brødre, der døde i januar og februar 1919, 23 og 25 år gamle.
En veteran fra 1864. Han fik et langt liv, idet han døde i 1885 og blev 76 år. Men hvordan mon han har været mærket af sine krigsoplevelser?
Der var ikke så meget "gode, gamle dage" over livet i Vorupør dengang. Det har været et barskt liv.
Tak for et stemningsfyldt billede af de "gode gamle dage"
SvarSletSelv tak Lene, ja barske tider bliver til gode gamle dage.
SvarSletBetty jeg elsker også at gå og kigge på de gamle grave. Hugo og jeg slår tit et smut forbi Ansgar Kirke og går og beundrer de gamle grave :)
SvarSletGOd dag til dig
Tak for din fortælling om Vorupør kirkegårds historie.Når vi kommer rund i landet besøger vi tit både kirke og kirkegårdre, jeg synes de kan fortælle meget om en svundne tid.
SvarSletDejligt indlæg - men det har været barske tider dengang! Jeg holder også af at besøge kirkegårde - forestille sig de liv, skæbner og familier, der gemmer sig bag stenene. Man kan læse meget ud af det - som du skriver om hende, der sikkert er død i barselsseng.
SvarSletPernille, det er hyggeligt at have hund med,, mens man kigger på gamle grave.
SvarSletConny, jeg synes også, det er spændende at besøge forskellige kirker og kirkegårde rundt omkring.
Nille, jeg laver små historier om de navne og årstal, jeg ser. Virkeligheden har sikkert været helt anderledes end min fantasi rækker til.
Det var meget interessant at læse din beretning fra Vorupør kirkegård.
SvarSletDet må være mærkeligt for dig, at stå ved din morbrors og tantes gravsted og samtidig kunne kigge på deres hus, mens du mindes livet dengang.
Uha... Det var en frygtelig tragedie, der skete ved redningsaktionen i 1885. Det har været en barsk tilværelse for fiskerne dengang.
Jeg kan også få en hel historie ud af at læse gravstene og dødsannoncer. Der står meget mellem linierne. - Eller også har man en god fantasi :-)
Lone, det er hyggeligt at stå der og se min morbror og tantes tidligere hjem. Gravstedet blev i sin tid valgt med stor omhu af min morbrors nærmeste, så han stadig var tæt på hjemme.
SvarSlet