mandag, februar 20, 2017

Det havde jeg set frem til ...

Dagens 15.30 billede:
På det tidspunkt var jeg på vej hjem fra Viborg efter det længe ventede besøg hos min fysioterapeut, der havde ferie i sidste uge. Og hun skal selvfølgelig have ferie.
Men 14 dage på egen hånd, på det her tidspunkt, i mit forløb, har føltes som meget lang tid
Nu fik jeg et blidt puf længere ud, end jeg jeg selv havde haft mod til. Jeg har gået skridt i gangbarren  uden at holde fast, og jeg har taget trin på en lav trappe med fuld belastning på mit knæ. Med Jack skinnen. Den skal jeg beholde på to uger endnu.  Men først fik jeg en god bløddelsbehandling af de hævede og ømme strukturer omkring knæet. Det gjorde godt, selv om det gjorde ondt.
I morgen vil jeg prøve at gå en længere tur udenfor. Med stokke. Bare det ikke kommer til at regne så meget, som det gjorde i dag.
I træningssalen kom jeg til at snakke med en kvinde, der var kommet forfærdelig galt afsted ved at falde ned fra et loft. Det satte lige min egen situation i perspektiv. Så er det heller ikke værre for mig, tænkte jeg.
Jeg tog afsted med to nye tider i lommen. I næste uge. Og ugen efter, da jeg kan efterlade Jack skinnen der. D. 30. marts skal jeg have foretaget et kontrolrgt. af knæet og i konsultation med overlægen, som er interesseret i, om bruddet er helet op. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft smerter svarende til det sted, hvor bruddet sidder. Det er skader på ledbånd, brusk og muskler, der giver ømhed. Og hævelsen, der ikke kan komme til at fordele sig, fordi skinnen sidder så stramt.
Men nu er det til at se en ende på det.

Og så 15.30 billeder fra i går:



10 kommentarer:

  1. Dejligt at der er fremgang. Nu nærmer tiden sig med hurtige skridt. Dejligt for dig.

    SvarSlet
  2. Ih, for en hyggelig melding... skal love for det pøser ned der. Godt du fik et lille puf. Man bliver jo bange for at gøre noget værre end det har været. ;)Snart er du mobil igen. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mona, det øspøsede ned, mens vi kørte. Det er godt med dmå puf, der får mig i mere mobil retning. ;-)

      Slet
  3. Det får jo en ende, - og det er der nu ikke så længe til. Det er da ret spændende, hvordan det videre forløb vil være. Jeg krydser fingre for, at din tålmodighed belønner dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er spændende, hvordan det videre forløb bliver. Det skal nok gå.

      Slet
  4. ... med en hvid bil bag den hvide bil, og fine, gule erantis - noget sker der da - også på billedfronten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha Ellen, der sker sørme noget på billedfronten ;-)

      Slet
  5. ingen regn her, og vist heller ikke hos dig derhjemme. Man har nemlig brug for små puf til at turde de næste skridt. Godt at det ferie er overstået :-)

    SvarSlet
  6. Lene, de små puf er vigtige. Jeg er ikke så modig på det her område med mig selv ;-)

    SvarSlet