onsdag, februar 08, 2017

Længe siden sidst ...

Jeg har ikke passet børnebørn siden d. 22 dec. Jeg er helt ude af træning. Men Chr. havde ondt i halsen og i ørerne i morges, og hans forældre var i bekneb. Han fylder snart seks, så han kan jo alt muligt selv.
Alligevel var jeg godt træt, da han blev hentet efter seks timer.

Vi spillede Smølfe billedlotteri.

Det var et yndet spil, dengang hans mor og moster var børn. Han syntes også, det var sjovt i dag.









På et tidspunkt blev der hamret og skruet i et stykke brænde.

Så kunne de forskellige legomænd agere der mellem søm og skruer.


Appetitten var meget ringe, men en lille portion risengrød kunne godt friste.

Vi har også set film om Mumitroldene og deres liv i Mumidalen.
Men jeg skal snart anskaffe nogle nye dvd'er, mener han.
Snevejret inspiceres gennem vinduet.

Jeg lægger mærke til det maksimalt bøjede knæled.
Det er skønt at se. Og selvfølgelig er knæet så fleksibelt hos børn.
Mit var det også engang.
Jeg kunne sidde på hug, indtil mit uheld skete.
Det kommer jeg helt sikkert ikke til igen.

Men det er også i orden. "Min dåbsattest taget i betragtning," som min nabo siger.



Mit 15.30 billede:
Der sker ting! To cyklister! Og den hvide bil er der ikke!  ;-)

6 kommentarer:

  1. stakkels knægt håber han snart er helt frisk, smølfespil lyder sjovt.
    og yea der sker noget på billedet... glæder mig allerede til de første blade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min servicehund. Det er sjovt, når de gamle spil kommer frem igen.
      Ja, jeg glæder mig også til de første blade ;-) Det varer vist længe.

      Slet
  2. Der er gang i den!
    Det lyder lidt hyggeligt med besøg. Og der er jo en guldgrube af film på youtube, som sådan en 6-årig kan underholde sig med, hvis I løber tør.Eller ramasjangs side på DR.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva. Tak for tip om film på youtube. Det havde jeg ikke lige tænkt på. Vil undersøge det nærmere. Han er blevet så stor, så film kan godt være et univers, vi kommer ind i lidt længere end 15 min. Ramasjang ser vi også.

      Slet
  3. Dejligt at kunne hjælpe trods udfordringer med benet. Når de er blefri og fri fra middagsøvn er de jo mere selv hjulpne.

    SvarSlet
  4. Karin, du har ret. Bleskift ville være helt umuligt for mig for tiden. Men det er jo heller ikke aktuelt med Chr. Men det er godt at kunne hjælpe ;-)

    SvarSlet