torsdag, februar 02, 2017

Humørbarometeret faldt lige lidt ...

Efter et par dage med stigninger på humørbarometeret, så faldt det altså lidt i går, da jeg var til kontrol og orientering om MR scanning p Viborg sygehus.

Der er flere skader i mit knæ, end CT scanningen afslørede for et par uger siden.
Det havde jeg også selv en mistanke om. Det var dog ikke menisken, men den bruskbeklædte del af lårbensknoglen, der går ned og danner hængsel med skinnebenet. Knoglen var hævet og brusken var skadet.
Ikke bare det bageste korsbånd var involveret, men også det forreste + det ledbånd, der balancerer sidestabiliteten. Og det ledbånd der holder knæskallen på plads. Bruddet i skinnebenet er ikke helet op endnu. Det var nok heller ikke forventeligt.
Behandlingsplanen er uændret. Fem (ialt otte uger) uger mere med den stramme skinne, der gør mine muskler så atrofiske (de svinder ind) Men trods alt bedre end en gips på hele benet, idet skinnen tillader 90 graders flex i knæet. Jeg har set mange stive knæ efter gipsbandagering. Det er ikke nemt at genoptræne.
Det, der bekymrer mig mest lige nu, er bruskskaden på lårbensknoglen. Brusk har ikke helingspotentiale på samme måde som knogler, muskler og ledbånd. En glat og fin brusk er en vigtig del af et led.
Men det nytter ikke noget at fokusere på, hvad der evt. bliver problematisk og udfordrende på længere sigt. Jeg kan ikke vide noget om det, så jeg øver mig i at være i den dag, der er her. Jeg synes også, det går godt. Jeg kan gå flere skridt, uden det gør ondt.
I går blev jeg hentet til min datter fødselsdag. Jeg har ikke været der siden juledagene, da jeg boede hos dem. Det var rigtig hyggeligt at være der igen, men også vemodigt at jeg ikke kan følge børnene så meget, som jeg plejer. Jeg siger til mig selv, at det kommer igen.

I forhallen i Viborg sygehus er der en kæmpestor montre med en model af sygehuset bygget af legoklodser.
LEGO Charity har sponsoreret de 700.000 klodser. Bo Jensen fra Horsens har samlet og bygget i sin fritid. Han har brugt ca 600 timer på projektet.

Der er en artikel HER med hele historien (klik på henvisning til link)
Jeg synes, det er helt fascinernde at kigge på alle de mange detaljer.

På mandag skal jeg derop igen. Jeg er meget glad for, at en fysioterapeut følger mig tæt. Hun holder øje med, min hud ikke tager skade af trykket fra den stramme bandage. Jeg fik en støttestrømpe på i går. Først var jeg lidt modvillig, fordi jeg syntes, den var for varm. Men materialet er tyndt; det støtter godt og mindsker smerterne i knæet.
Alt i alt går det lidt bedre. Folk omkring mig siger, de kan se, jeg bevæger mig lettere omkring.

15.30 billedet i dag:

8 kommentarer:

  1. Åh, hvor er det synd for dig. Jeg kan godt forstå du blev nedslået, men det er godt at folk omkring dig kan se fremskridt. Jeg håber virkelig du indgiver en klage over vagtlægen. Det hjælper ikke dig, men forhåbentlig kan vedkommende lære noget af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Len, det er nemlig godt, andre kan se fremskridt. ;-) Jeg kommer til at indgive en klage over vagtlægerne og mit forsinkede behandlingsforløb.

      Slet
  2. Jeg er imponeret. Over dig, altså. Tænk at du kan bevare din positive tilgang, selvom det er et skridt frem og to tilbage. Men nu er der jo så "kun" fem uger til den store skinne skal af, og sikke en lettelse det bliver.
    Det er dejligt at høre, at du kan lidt mere for hver dag, og at dit netværk er klar på både opmuntring og adspredelse.
    Pyh ha, der er stille på vejen....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg er god til at se de små blessings, som i ordsproget "count your blessings"
      Og så må jeg holde fast i, at det trods alt er bedre end for to uger siden ;-)

      Slet
  3. Øv Øv øv
    Bruskskive, så spidser jeg ører. Jeg mangler nemlig brusken 4 stede i min rygsøjle, og gør jeg noget forkert, vil helst undlade at sige hvad der sker. Det er ikke kun derfor jeg er fleksjobber, men det er medårsag.
    Sjovt med Viborg sygehus, der har jeg en del minder fra, begge mine børn er født der, har boet i Ans fra 1984 til 1997. Bonus børnebørnene er også født der.
    God bedring til dig og god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, øv at du har slidt brusk i din ryg.
      Det er sjovt at dine børn er født på Viborg sygehus. Det er mine tre børnebørn også ;-)
      God weekend til dig også.

      Slet
  4. Jeg er imponeret over den måde, du kan tage det hele på; at du ikke er mere bitter over den første reaktion på dit fald - at man ikke røntgenfotograferede dig med det samme. Du er trods alt ikke 20 år længere, og så er denne slags vel nærmest, hvad man kan forvente.
    Jeg holder med Lene i, at du bør klage!

    SvarSlet
  5. Ellen, jeg kommer helt sikkert til at klage over vagtlægernes fejlvurdering. Og kræve kompensation for svie og smerte, fordi min diagnostisering og behandling blev udskudt næsten tre uger. Om slutresultatet, når jeg er færdig med træning (om et år mindst) vil være dårligere, end hvis jeg var kommet i behandling med det samme, det, er der måske nok ingen, der vil udtale sig om. Men foreløbig så er det de kortsigtede mål, det handler om.

    SvarSlet