onsdag, april 11, 2012

Tanker omkring en afsked.

Min brors svigermor blev begravet i dag på sin 88 års fødselsdag.
Det havde hun selvfølgelig ikke bestemt, men hun havde bestemt så meget andet.
For mange år siden udfyldte hun Bogen til mine kære.
De seneste år af hendes liv havde været hårde, og ingen ønskede for hende, at livet skulle fortsætte på de præmisser.
Alligevel er vi kede af det og ønsker, at det som var godt engang kunne fortsætte. Vi bliver også mindet om de kære, vi tidligere har sagt farvel til. Og at vi selv er dødelige. Så der er nok at være ked af.
Efter kirken, hvor vi sang de længste Grundtvig-salmer, var vi på kroen og fik det kaffebord, hun havde ønsket:
Boller med rigelig smør.
Wienerbrøds-kringle.
Flødeskumslagkage med en overdådighed af flødeskum.
3 slags småkager.
Og en masse kaffe.

Jeg vil også have fat i den bog, som er skrevet af Birgit Meister.
Da min nabo døde for et par år siden, skrev jeg nogle ting på en seddel. Men nu blev jeg inspireret til at gøre det mere systematisk.
Det er længe siden, jeg har været til sådan et stort kaffebord.
Jeg ønsker mig noget med frokost og hvidvin ...


8 kommentarer:

  1. Jeg syntes det er rigtig fint at tager stilling i god tid, og fortæller sine kære hvordan man godt kunne tænke sin. Til min farfars begravelse var de da helt naturligt at fik fik flæskesteg og æblekage. ha en dejlig dag på tråds.

    SvarSlet
  2. Ja. Enten efterlade et brev eller i god tid have talt med fx sine børn om, hvordan man vil sendes af sted.
    Med mindre man som jeg er lidt ligeglad - jeg har sagt til C, at hun må gøre lige hvad der passer hende, for det er hende, der skal huske min begravelse bagefter; ikke mig :-)

    SvarSlet
  3. Flæskesteg og æblekage lyder om en god menu til farfars begravelse.

    SvarSlet
  4. Ellen, jeg kan godt følge dig i din holdning.
    Praktiske ting bliver måske lettere, hvis der er skrevet noget - eller aftalt

    SvarSlet
  5. det er et mget svært emne, jeg kender godt bogen , min mor på 83 har den bog men hun vil ikke skrive i den, nu har hun givet mig den med hjem helt tom ,,

    SvarSlet
  6. Det er en god idé at selv gøre sig nogle tanker, og også at delagtiggøre familien i dem. Men jeg kan også forstå Ellens synspunkt - hvis nu det strider så meget imod ens egne ideer, og man skal tilbringe den sidste afsked på en skidt måde. Forhåbentlig kender de fleste familier hinanden så godt, at den konflikt ikke opstår bagefter.

    Min fars begravelse var meget officiel - folk var fløjet fra New York, Hong Kong osv. Det var dejligt, at så mange ville komme - men det krævede også 'underholdning' af de tilrejsende både dagen inden og i dagene efter. Det kunne jeg godt have undværet - og helt ærligt tror jeg aldrig min far havde forestillet sig, at det skulle blive sådan, så han havde ikke frabedt sig det. Vi blev lidt rendt over ende af det officielle midt i vores sorg.

    SvarSlet
  7. Jonna, måske bliver det sværere jo ældre man bliver? Det bliver mere nærværende, at der ikke er så lang tid igen.
    Når man er yngreældre? forestiller man sig måske, det ligger mere ud i fremtiden? Og vi ved heldigvis ingenting.

    SvarSlet
  8. Nille, det må have været helt forfærdeligt at skulle være vært for udenlandske gæster både før og efter din fars begravelse. Måske mennesker som I ikke kendte?
    Jeg syntes, det var fantastisk godt at dele dagen og højtideligheden med mange, da min far døde. Men det var alle familie og venner og naboer.

    SvarSlet