I går fejrede vi min yngste datters fødselsdag.
Hun blev født for 35 år siden den 1. februar.
Der er vist ingen af årets tilbagevendende begivenheder, som i den grad får mig til at tænke tilbage, som mine børns fødselsdage.
Der lå sneen på vejene den dag i 1978.
Jeg havde været på arbejde som sædvanligt til kl 12.
Først på eftermiddagen var der en ejendomsmægler på besøg for at vurdere huset, idet vi overvejede at flytte til et lidt større hus.
Da han var gået, og jeg stod med telefonen for at ringe til den vordende far om mæglerens vurdering, så gik vandet, som det hedder.
Og et par timer efter var det yndige barn født.
I 1978 var man endnu ikke blevet så fremsynede på Silkeborg Sygehus, at der måtte fotograferes på fødestuen.
Det syntes jeg var ærgerligt, for der findes fine billeder fra 1973, da min ældste datter blev født.
Men da boede vi i København, og hun er født på Rigshospitalet.
Her går hun et par år senere i den røde flyverdragt, og hendes storesøster ligner en rummand i den hvide.
Men nu om dage er det de små drenge, der er omdrejningspunktet for vores samvær.
Der var faldet sne i Viborg.
Christian fik lov til at låne sin storebrors fjernstyrede bil.
Når man ikke er fyldt to år endnu, er det en vanskelig ting, at få sådan en bil til at køre.
Det er for svært at koordinere begge tommeltotters bevægelse på samme tid.
Men det skal nok komme.
Tillykke med datteren :-)
SvarSletUanset hvad der sker, tror jeg aldrig, man glemmer da ens børn blev født ... dengang man arbejdede til man fik veer - eller vandet gik, som du siger ;-) Det var nu ikke så tosset at arbejde til det sidste - så gik tiden da med noget fornuftigt, frem for bare at gå og vente på, at der skete noget ...
Tak Ellen. Det var nemlig ikke så tosset at arbejde til det sidste. Det var faktisk en god ting, når man ellers havde det godt.
SletDet der med tommelfingrene kommer hurtigere end vi kan nå at blinke :)
SvarSletI morgen har min nr. 2 fødselsdag, - og jeg vil også mindes.... Det er jo ikke mere end et øjeblik siden. Og så gik der lige 24 år. Godt, at man har billederne, så man kan se, at der da er sket lidt på den tid.
Eva, jeg tror også at det med tommelfingeren kommer hurtigt ;-)
SletTillykke med din nr. 2. Ja, det er sjovt med billeder fra dengang.
Dejlige billeder, Betty - tillykke med din datter! Det er sjovt at tænke tilbage. Min søn er lidt yngre, og jeg kan huske, vandet gik mens jeg sov. Det var en værre redelighed :-)
SvarSletTak Gitte. Ja, det var en værre redelighed, når vandet gik ;-)
Slethjertelig tillykke med datteren,,, hvor ser de skønne ud dine to piger i flyverdragter,,,Nu er det lillemanden det gælder, ham der bliver taget foto af i store mængder,da dine piger var små var man nærig med at tage foto ,En film med 24 billeder kunne nemt række til en halvt år ..........
SvarSletTak Jonna. Det var sådan, det var. Vi skulle spare på billederne dengang. Hvor er vi heldige med alle de billeder vi kan tage - og slette igen, hvis vi synes.
SletTillykke med hende. Du skriver, at det er svært for dit barnebarn at styre den fjernstyrede bil. Det behøver ikke være alderens skyld. Den ene gang, jeg fik lov at prøve sådan en, kunne jeg heller ikke finde ud af det.
SvarSletTak Henny. Ha-ha, du kunne heller ikke finde ud af at fjernstyre en bil? Så er det nok ikke alderens skyld ;-)
SletTillykke med din datter Betty og skønne billeder fra før og nu, der er næsten ikke mere sne i Viborg.
SvarSletTak Conny.
SvarSlet