I fredags, da jeg var sammen med mine tidligere kolleger, viste det sig, at en af dem også bader her i efteråret.
Vi aftalte straks, at vi skulle mødes tirsdage kl 9 til en dukkert. Hun løber for at få varmen, jeg tager en gåtur i hurtigt tempo, så opvarmningen er vi ikke fælles om. Det er vigtigt at være varm på forhånd. Men så er det også stadig en frisk fornemmelse at stige op af det kolde vand. Jeg ved ikke, hvor længe jeg bliver ved?? Men i hvert fald næste tirsdag.
Min opvarmning gik ud i Vejlbo Mose. Smuk morgenstemning.
En lillebitte byge ved Almind sø.
Jeg passede Mattias i går eftermiddags, da hans far og mor ikke var hjemme.
Vi forberedte mad. Han elsker at skære kartofler i små stykker med den store kniv. Det kan gå an, når vi er alene, og der er fuld fokus på processen.
Jeg ser nu, at højre hånd ikke er i den helt gode arbejdsstilling ...
Det retter vi på næste gang, så det bliver lettere at lægge kræfter på skaftet.
Brrrr - jeg har sagt det før og jeg gentager gerne: Du er sej - og jeg er ikke spor misundelig :-)
SvarSletHyggeligt at lave mad med børnebørnene. A & A kan også godt lide at hjælpe mig, men gider ikke være med hjemme hos deres mor .
Ellen, jeg er ikke specielt sej. Det har vist mest noget at gøre med, hvad jeg tænker om det? Lige som med svømning i den dybe ende af bassinet. ;-)
SvarSletJeg tænker stadig, det er lidt farligt og instruktøren siger, det foregår i mit hoved. Okay, så svømmer jeg ud, og det går godt ;-)
Vidunderligt med en lille køkkenhjælper, Måske tager det lidt længere tid, men hyggen smutter.
SvarSletDu behøver jo ikke stoppe med morgenbadning, du har jo købt saven ;-)
Abildjyden, det er nemlig vidunderligt med en lille hjælper. Og når det ikke er en hverdag, hvor jeg skal have maden færdig til en bestemt tid (som dengang i børnefamilietiden) så er det hygge. Der skal selvfølgelig kommet noget spiseligt ud af det. Men det er en skøn følelse, at jeg ikke har hverdagsanvar. Bedsteforældres privilegium. ;-)
SvarSletHov, saven!! Mon den lille, til de tynde grene, kan bruges? Lad os se, om vi får is og sne? ;-)