mandag, august 15, 2011

En dejlig søndag.

Min lille hovedrolleindehaver blev døbt i går.
Han var sød og mild i kirken.
På cafeen bagefter sad han på arm, sov og spiste, og vi andre hyggede os.

Den hæklede dåbskjole er fra hans farmors familie.
Da hans farmor var 16 år, blev hendes mor gravid, og det var rigtig spændende for en 16 årig at få en lillesøster.
Det var så spændende, at hendes klassekammerater gerne ville hækle en dåbskjole.
Og sådan gik det til, at de 16 årige drenge og piger hæklede en masse små lapper, som tilsidst blev syet sammen til kjolen.
Den er ikke gammel, men er allerede blevet brugt af adskillige fra onkel-og-tantegenerationen og af fætre og kusiner.


Jeg er ikke så meget inde i min families stamtræ, men sjovt nok har jeg i dag via en fætter fået at vide, at det er min oldefars navn, der nu igen bliver brugt.

6 kommentarer:

  1. Tillykke med dåben. Det er vel nok en skøn historie med dåbskjolen.

    SvarSlet
  2. Tillykke med dagen, skønt at hovedrolleindehaveren var så tilfreds med tilværelsen på dagen.
    Fantastisk historie med dåbskjolen.
    En dejlig dag til dig.

    SvarSlet
  3. Tak Eva. Ja, det er en sød historie

    SvarSlet
  4. Tak Annette. Ja, så kan forældrene slappe af, når barnet er tilfreds. Det er dejligt især på sådan en dag.
    God dag til dig også

    SvarSlet
  5. Tillykke med dåben - og en smuk tradition med kjolen, og den dejlige historie bag.

    Han ser virkelig afslappet ud den lille... de to gange jeg har været gudmor, har drengene skreget, så man skulle tro jeg nev dem gennem bleen under hele kirkehandlingen. Det var så pinligt... og jo mere stresset jeg blev, jo mere skreg de - de kunne vel mærke min anspændelse.

    SvarSlet
  6. Nille, det må være svært at stå med et barn, der græder.
    Der var 3 børn, der blev døbt, og det ene barn skreg i vilden sky. Jeg havde ondt af forældrene, der forlod kirken hurtigst muligt.

    SvarSlet