Cementiri de Poblenou

På hotellet lå den nye udgave af Rick Steves' Spain.
Rick Steves er en amerikansk rejsearrangør, journalist og forfatter, og vores hotel er omtalt i hans bog.
I bogen fortæller han om Barcelonas ældste kirkegård, og jeg fik vældig lyst til at se den.
Det var også en mulighed til at udfordre min lille skræk for at begive mig ud i ukendt terræn alene.
Med et kort over byen og metroen, lykkedes det mig at finde derud. Og jeg var meget høj i hatten, da jeg kom tilbage og kunne berette om min udflugt.

Den gamle kirkegård, der blev indviet i 1818 er en storslået fremvisning af de dygtigste, spanske arkitekter og billedhuggeres arbejder igennem næsten 100 år.
Det var biskop José Climent, der tog initiativ til kirkegården i 1773. Han ønskede at ændre den begravelsespraksis, der var, med at blive begravet inde i en kirke eller et kloster. Der var ikke plads.

Inden man kommer til den gamle del af kirkegården, skal man igennem flere lange rækker af 'etagebyggeri', som er almindeligt på katolske, sydeuropæiske kirkegårde.

Ved indgangen findes en lille publikation med en oversigt samt billeder af de mest tidstypiske monumenter og skulpturer. Der angives, at det vil tage halvanden time at gå igennem.

 Det må have været meget rige mennesker, der kunne ære deres afdøde, eller forsøge at udødeliggøre sig selv med så monumentale kunstværker.
Det er iøvrigt ikke de afdøde, der er fokus på. Jo, på mange står et familienavn. Men i pjecen er det navne og årstal på arkitekter og skulptører.

Der var også skulpturer af nyere dato.
De mandshøje figurer, der forestiller dødens engel, der blidt kysser en mand, er fra 1930.

Der var kun ganske få mennesker på den vældige kirkegård, og selv om det var smukt og spændende, så var det næsten for overvældende.
Pompøst og magtfuldt. Men også sine steder i forfald.

Jeg var glad for den lille kat.

Jeg oplevede iøvrigt fire gange i løbet af de få dage, vi var i Barcelona, at blive spurgt om vej. Tre gange af spansktalende kvinder og en enkelt mand, som dog talte engelsk.
De to var på kirkegården.
Ikke lommetyve som vil aflede én.
Almindelige mennesker.
Jeg ligner nok en spansk bedstemor.......