Legetøjet bliver overset, når sådan en radio og cd-afspiller kan nås.
Han elsker at sidde i barnevognen og holde øje med, hvad der sker.
De store drenge på 6-7 år, og yngre, løb hujende rundt, og det er rigtig spændende at se på.
En dreng i grønne bukser råbte til mig, mens han pegede på sin kammerat ved siden af:
'Ham i det blå, han er Teletubby og jeg er An..... Brei...... massemorder' (ham den uhyrlige nordmand, hvis navn jeg ikke vil nævne)
Jeg blev noget forbløffet over spændvidden i deres rollemodeller eller fantasi-leg.
Lige fra de mindste børns teletubbies til den mand, der står bag de mest brutale mord, der er sket i Norge.
Jeg synes, det er synd, at så små drenge kender til den forfærdelige begivenhed.
Men de løb hujende videre, mens den ene pegede truende med en kæp og råbte igen og igen: 'jeg er An.....Bre..... massemorder'.
Jeg blev lidt forstemt og tænkte, at det er godt, min hovedrolleindehaver er så lille.
Men lige pludselig, så er han stor og løber rundt i skolegården.
Det er noget af en kunst at skærme børn mod det onde og samtidig gøre dem egnede til at leve i vores verden.
Uha det gir et stik i hjertet, når et barn leger massemorder, men for ham er der nok ingen forskel på det og så Batman, forhåbentlig.
SvarSletLene, du har forhåbentlig ret. Drenge har vidst altid gerne villet lege med våben, uden at de af den grund er voldelige.
SvarSletuha jeg sad helt og frøs da jeg læste dit indlæg.
SvarSletVil sige alle de volds film unger får lov til at se nu om stunder tror jeg gør, at mange unge ikke kan skelne hvad der er film og hvad der er virkelighed. Når så sådan en lille gut hører om de rædsler der f.eks skete i Norge ja så aner han ikke om det er endnu en film der kører på tv,,,
det var da uhyggeligt...men jeg har osse oplevet børn, der legede Hitler...måske er det, som lene siger, de skelner ikke.
SvarSletDet lyder umiddelbart meget barsk, at de i den grad kender til detaljer - men måske identificerer de sig ikke mere med ham som navn end med andre fiktive skurke. Dog synes jeg, at det er tankevækkende!
SvarSletForhåbentlig er de i stand til at skelne og se, at han er kendt for ondskaben, og at han ikke skal idoliseres?
Jonna, jeg kan heller ikke rigtig lægge oplevelsen fra mig.
SvarSletBørn kan selvfølgelig ikke holdes væk fra nyhedsstrømmen, men......
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
Lone, det virkede helt bizart på mig derude på legepladsen med den store grønne fodboldbane ved siden af.
SvarSletDer var så hyggeligt.
Sådan en dreng i den størrelse ved selvfølgelig ikke, hvilke grusomheder den mand har forvoldt, som han identificerer sig med.
Forhåbentlig snakker pædagoger og forældre med børnene om det.
Nille, det er et interessant spørgsmål: at skelne mellem helte og forbrydere.
SvarSletHvem bliver idol? Og hvorfor?
Jeg kan ikke forestille mig, at børn i Norge ville bruge A.B. på den måde i leg??
Jeg ved, der bliver gjort meget ud af, at han ikke er synlig eller får taletid. Vel for at undgå at visse kredse ophøjer ham til helt?
Jeg kan godt forstå, at den oplevelse gør dig lidt forstemt - sådan har jeg det faktisk også. Jeg synes det er fint nok, at de kender til AB allerede i den alder, men det er da trist, at der er nogen som leger at de er AB.
SvarSletMan kan ikke lade være med at overveje, hvordan det skal fortolkes?!
Jeg giver dig fuldstændig ret, Betty - hvor er det dog trist, at små børn ser nyheder, hvor der fortælles om ham, som vi ikke vil nævne navnet på her.
SvarSletMan kan håbe, børnene ikke helt forstår ...
Jens og Gitte, det er trist at den person går hen og bliver en heltefigur.
SvarSletJeg ved heller ikke, hvordan man skal tolke det?