fredag, december 30, 2011

Morgenlys.

Morgenudsigten i de her dage er ud over Aabenraa Fjord.
For nogen tid siden besluttede Anita og Erik, venner fra København, og jeg at sætte hinanden stævne på Højskolen Østersøen og fejre nytår sammen med 67 andre på nytårskursus.
Det har vi været i gang med siden onsdag, og her sker mange spændende ting på et sted med særligt fokus på naboskabet og samarbejdet med Tyskland.

Jeg har ikke fejret nytår sammen med mine piger, siden de var børn.
De har vist heller ikke holdt nytårsaften sammen i årevis.
Så jeg havde da ikke et øjeblik tænkt på at spørge, hvad de skulle nytårsaften, idet jeg regnede med, de skulle være sammen med venner.
Stor var min overraskelse, da jeg et par dage før jeg rejste blev spurgt, om de måtte låne min lejlighed.
De skulle holde nytårsaften sammen, og da de nu har en baby hver, og af forskellige logistiske grunde var det praktisk, hvis det var hos mig.
Det er selvfølgelig i orden.
Men så vil jeg da hjem til de to babyer, der følger med.......
Anita og Erik mener, jeg skal blive her. Det samme sagde Henrik i telefonen....
Så kører jeg hjem i morgen - eller bliver jeg her?
Jeg ser selvfølgelig de to små, når jeg kommer hjem....
De bor trods alt ikke i udlandet.
Men jeg har jo ikke været mormor så længe........
Nej pjat.

14 kommentarer:

  1. Natten mellem onsdag og torsdag overnattede jeg da også i Åbenrå! Jeg holdt på havnen et sted, gik en tur i gågaden og fandt et sted hvor jeg kunne købe en pizza.
    Jeg vil lige benytte lejligheden til at ønske dig et rigtig fantastisk nytår..

    SvarSlet
  2. Det lyder dejligt og anderledes med et højskoleophold til nytår. Jeg kan godt forstå, at de små bebser trækker lidt, men mon ikke fornuften råder..... Hvor er det dejligt, at dine piger kan dele det at være nybagt mor og vil holde nytåret sammen.

    Rigtig godt nytår til dig.

    SvarSlet
  3. Rigtig godt Nytår....forstår sandelig godt dit dilemma.

    SvarSlet
  4. Rigtig godt Nytår....forstår sandelig godt dit dilemma.

    SvarSlet
  5. Rigtig godt Nytår....forstår sandelig godt dit dilemma.

    SvarSlet
  6. Det lyder spændende med højskolen, Betty, men forstår også godt dit dilemma :-)
    Jeg ønsker dig et godt og lykkebringende nytår.

    SvarSlet
  7. Jønne, så du har været i det sønderjyske. Aabenraa er en fin by.
    Rigtig godt nytår til dig også.

    SvarSlet
  8. Rigtig godt nytår til dig også, Eva.
    Ja, det er dejligt, mine piger kan dele den store ting, det er at være nybagt mor.

    SvarSlet
  9. Godt nytår, Lavendel.
    Ja, det er et dilemma - men trods alt et af de små. ;-)

    SvarSlet
  10. Madame, godt nytår til dig også. Det er spændende med nytårskursus, men det efterlader ikke så meget tid til at blogge. ;-)

    SvarSlet
  11. Her fra Norge lyder det dejlig å være på højskole sydpå, rene sommerværet! Og så alle de fine sanger i hølskolesangbogen! fra min skoletid husker jeg bare den der med-Kong Christian sto ved højen mast i røg og damp!
    Men vi har mange andre felles sange.
    Ønsker deg Godt Nytt År og mye tid med de små!

    SvarSlet
  12. Anne-Lise, er der mon sne hos dig?
    Du har da vist et højskoleophold til gode, så vidt jeg husker? Grænselandet her kan anbefales. Der er omfangsrig historie knyttet til landsdelen.
    Også rigtig godt nytår til dig.
    Håber, vi ses i 2012

    SvarSlet
  13. Årets sidste dilemma, men sikken et!
    Hvad mon du besluttede dig til?
    Rigtig godt nytår ønskes du i hvert fald her fra Østsjælland :-)

    SvarSlet
  14. Tak i lige måde Ellen.
    Ja, hvis bare mine dilemmaer ikke bliver større ;-)
    Men som det fremgår, så blev jeg på højskolen.

    SvarSlet