onsdag, maj 16, 2012

Billeder og kage.

Vagtgruppen var inviteret til omvisning og kaffe på Kunstcentret Silkeborg Bad i dag.
Steen Larsens udstilling ROAD er rigtig spændende.

Han har en stor passion for veje og for biler.
På vejen fotograferer han, og hjemme vælger han det mest perfekte billede ud.
Når han overfører motivet til lærredet er alt overflødigt væk, og maleriet fremstår meget enkelt og rent.



I andre rum holder ARTAPESTRY, som er en sammenslutning af europæiske vævere, til.
Bl.a. det store vægtæppe i den mest fantastiske røde farve.
Norske Unn Sönju har vævet det og indlagt teksten "Blood cannot be washed out with blood".
Jeg troede først, det var en kommentar til Utøy tragedien, men det er et afghansk ordsprog.

Iveta Vecanáne fra Letland har vævet en hyldest til kvinden ind i tæppet i forgrunden.
Og sådan er der mange fantastisk smukke tæpper at kigge på og fordybe sig i.

Vi blev beværtet med en lækker syndig kage, der bestod af marengsbunde bagt i bradepander (vi er ca.70 i vagtgruppen, men alle var der ikke). Bundene var dækket med et tykt lag flødeskum, hvori der var knust Dajm og Guldkorn eller en anden slags morgenmadsprodukt - noget der knasede, og var godt at tygge på.
En god ide og let at lave til en stor gruppe.

I morgen får jeg andre motiver at gå op i.
Mit yngste barnebarn skal døbes, og jeg skal huske at lade batteriet til mit fotoapparat op.
God Kristi Himmelfartsdag til dig, der læser med her.

10 kommentarer:

  1. Jeg får lyst til at besøge dit kunststed :-)
    Må I få en dejlig barnedåb i morgen.

    SvarSlet
  2. wau for en udstilling,,,Den er bare flot.sikke flotte vævede værker

    Jeg vil ønske dig og familien en skøn barnedåb i morgen

    SvarSlet
  3. Ser virkelig spændende ud. Hvor længe kan udstillingen opleves?

    Vi ses i morgen

    SvarSlet
  4. Tillykke med dit barnebarn, Betty. Sikke nogle dejlige billeder du har taget og viser os her!

    SvarSlet
  5. Takk fordi duviser de flotte teppene. Lykke til med barnedåpen i morgen.

    SvarSlet
  6. Lene, det skulle du gøre. ;-)
    Det var en dejlig barnedåb i går.

    SvarSlet
  7. Jonna, det er utroligt så flotte billeder, der kan væves.
    Tak, vi havde en dejlig dag

    SvarSlet
  8. Olof, til 28. aug.
    D. 10. juni er der Store Legedag i parken. Det er sjovt for ungerne, og der er gratis adgang til udstillingerne.

    SvarSlet
  9. Tak Madame. Der er mange flere billeder at tage på den udstilling. ;-)

    SvarSlet
  10. Selv tak, Anne-Lise. Og tak. ;-)

    SvarSlet