tirsdag, maj 22, 2012

Udløbsdato ...

Jeg ved efterhånden ikke, hvad jeg skal tænke om 'mindst holdbar til' eller andre betegnelser for, at den vare jeg står med i hånden er ved at være for gammel.
Vores Dagli'Brugs er begyndt at mærke varer og sætte prisen ned dagen før sidste salgsdag.
Den 15. havde jeg lavet en middags-ret alt for stærk og ville runde den af med lidt fløde.
I Brugsen var fløden mærket 'kort dato' sat ned til 5 kr.
Jeg skulle dog ikke bruge en ½ l, men det var den, der var.
Ved nærmere eftersyn var udløbsdatoen d. 14., og jeg stod jo der d. 15.
Preben (Brugs-manden) mente dog, jeg sagtens kunne bruge den. Og jeg skulle selvfølgelig ikke betale for den.

Fløden var frisk og fin, og jeg fik smagt min ret til.
En del af den resterende fløde hældte jeg i en isterningbakke og satte i fryseren.
Kartonen med resten kom i køleskabet.

Nu er det sjældent, jeg bruger fløde, så i dag d. 22. stod den der stadig.
Inden jeg smed den i affaldsposen, ville jeg lige lugte og smage, hvor sur den var blevet?
Og tænk - den smagte lige så frisk som for en uge siden.
Er det ikke utroligt?

Nu står den i køleskabet igen.
Jeg er almindeligvis meget påpasselig med ikke at spise madvarer, der er blevet for gamle.
(Bortset fra dengang min svigersøn opdagede en cola, der havde overlevet sidste salgsdag ;-) )
Men nu er jeg da blevet nysgerrig og vil lige holde øje med, hvor lang tid der går, inden fløden bliver sur og kedelig.
Hvad gætter du på?


10 kommentarer:

  1. jeg gætter ikke ,men smiler, og alligevel undres over hvad der mon kommer i vores madvarer for at det kan holde sig, for sjovt nok har jeg et æble hængende ude ved fuglehuset det er rødt og fint, det blev hængt op ca d. 8 marts....

    SvarSlet
  2. Det er da imponerende, så længe den fløde holder. Nu må du lige holde os opdateret.

    Jeg tror mange bare smider maden ud, fordi de ikke stoler på, at de selv kan afgøre friskheden ved at lugte og smage. Det er jo egentlig synd.

    SvarSlet
  3. Mit bud bliver 3 dage mere - så er det slut. Hvad er præmien for bedste bud? :)

    SvarSlet
  4. Jeg tror, at disse datoer er lidt fortænkt :-) Har i hvert fald selv erfaringer med, at fx fløde kan holde meget længere. Sikke en god idé, at Dagli'Brugsen sætter prisen ned på varer, der er nær ved sidste salgsdato!

    SvarSlet
  5. Jonna, jeg har også sommetider haft et æble, der bare kunne blive ved og blive ved og ved ...
    Hvad bliver de behandlet med?

    SvarSlet
  6. Eva, det er helt utroligt.
    Jeg tror også, vi godt kan smage og lugte os til friskheden. Men vi læner os nok tit for meget op af den dato, der stå på produktet.

    SvarSlet
  7. Åh Olof, så langt har jeg slet ikke tænkt. ;-)
    Går i tænkeboks. ;-)

    SvarSlet
  8. Madame, jeg synes også, det er en god ide at mærke og nedsææte prisen på varer, der nærmer sidste salgsdag

    SvarSlet
  9. Det gør de også med næsten udløbne varer i vores brugs, og mine erfaringer er, at stort set alt kan holde sig i kortere eller længere tid efter sidste salgsdato.
    Jo mere fedt der er i et mælkeprodukt, jo længere kan det holde sig uåbnet efter sidste salgsdato. Det gælder også de økololgiske, så det har forhåbentlig ikke noget med tilsætningsstoffer at gøre.
    Det har også været fremme i medierne for et stykke tid siden, fordi der bliver smidt alt for meget ud på den konto. Sådan noget som ris og tør pasta holder jo nærmest i årevis ...

    SvarSlet
  10. Sidste salgsdato er ikke lig med sidste anvendelsesdato. Sommer og vinter har jeg min køletaske med, hvor jeg køber varer fra køl. På den måde bryder jeg ikke kølekæden, og varerne kan holde sig meget længe (ikke mindst når man aldrig har dem til at stå fremme, men hurtigt sætter dem tilbage i køleskabet, som skal have den rigtige (lave) temperatur. F.eks. kan kød hos mig holde sig længere end sidste anvendelsesdato i brugsen. Men jeg har også en meget kold side til kød og mælk og andre krævende varer og en anden side til grøntsager og mindre krævende ting.
    Elsebeth

    SvarSlet