'Nu får du din lejlighed tilbage', sagde min datter, da hun og mit ældste barnebarn kørte afsted for lidt siden.
Barnebarnet har været her siden i fredags.
Det meste af tiden sammen med sine forældre, men vi har også været alene noget af tiden.
Der har været tale om både kvalitets-tid og kvantitets-tid.
Der er ikke den skuffe eller det skab i stuen og køkkenet, som ikke er blevet tømt for indhold.
Efter grundig inspektion af et par barnehænder, blev det stuvet tilbage igen.
For kort tid efter at blive taget frem igen - og lagt tilbage - og taget frem ...
I den alder (14 mdr.) er der åbenbart ikke brug for legetøj.
Men en 'bisidder' er nok så nødvendig.
Og jeg opdagede ting, som jeg helt havde glemt, jeg havde. ;-)
Da vi var i sommerhus for et par uger siden, gik han som det første i gang med at undersøge køkkenskabenes indhold. (her med skramme på næsen efter fald i vuggestuen - pas bedre på de små! )
Jeg nyder at se al den aktivitet og elsker at sidde ved siden af, mens han går på opdagelsesrejse.
Små opdagelsesrejsende er dejlige at have på besøg :-)
SvarSletLene, det er de nemlig. ;-)
SvarSletJeg var bare ikke hurtig nok til at få fjernbetjeningen til tv væk (jeg har en gammel, han må gå med)så nu kan jeg ikke skifte kanal. Det kan jeg i morgen, når jeg har fået lidt mere instruktion i min nye.
Det er hyggeligt at være vidne til små opdagelsesrejsende.
SvarSletPrøv at finde den knap, der står tv på og tryk på den. Han har muligvis trykket på dvd eller lign........
Eva, hurra for dig!!!!
SvarSletDet var lige den knap, jeg skulle trykke på. ;-)
hvor er han dejlig, ja legetøjet kan i spare jer, gi ham en grydeske og en skål , så er han beskæftiget...
SvarSletDejlige billeder, Betty! I virkeligheden behøver børn jo ikke et legekøkken, for de nyder at få lov til at gå på opdagelse i vores køkkener :-) Bare man passer på, hvad de kan få fat i.
SvarSletJonna, ja køkkengrej er god underholdning i den alder. ;-)
SvarSletMadame, ja, man skal passe på, hvad de små størrelser får fat i. De kan ikke vurdere nogenting. ;-)
SvarSletHvor er det et par herlige billeder. Han skal nok blive til noget ved musikken en dag :-)
SvarSletSkønne, skønne billeder, Betty!
SvarSletDa jeg så dem, kom jeg til at tænke på, da min datter var lille, hun er nu 35, da synes jeg det var ganske forfærdentlig at hun rodede i køkkenskabene, men når børnebørnene kommer fra Danmark, så synes jeg det er helt fint, at de kigger i skufferne ☺.
En god tirsdag til dig.