lørdag, december 15, 2012

Det så meget pænere ud i bogen ...

Da Chr. og hans far og mor overnattede her, ville jeg lave spejlæg til morgenmad efter Tina Scheftelowitz' opskrift fra bogen "Suveræne salater året rundt".
I bogen er der et smart billede med ringe af rød peber og ægget indeni.
Det viste sig at være lidt sværere i virkeligheden.
Hvis du vil gøre det efter, så sørg for at æggene ikke er for store. Læg peberringene i panden først og pres ringen ned i panden så snart ægget er hældt på. Alligevel løber der nemt lidt hvide udenfor.
Det kan selvfølgelig skæres fra, når æggene portionsanrettes på en tallerken.
Jeg synes, det er lidt sjovt at gøre tingene på andre måder end de sædvanlige.

Min lille køkkenskriver var på plads på en stol ved siden af.

9 kommentarer:

  1. Sød og sjov ide, men hende Tina har også nogle virkelig gode opskrifter, ledsaget af meget inspirerende billeder. Netop bogen du nævner, var Cs guru, da hun skulle lære at lave mad.

    SvarSlet
  2. Jeg synes nu, at de ser rigtigt fine ud - og det er en god idé! Jeg tror vist, at jeg har bogen (eller en anden fra samme forfatter) - det må jeg vist lige tjekke.

    Jeg har det desværre med at anskaffe kogebøger som sjældent bliver brugt.

    SvarSlet
  3. Kan man ikke komme peberringene på panden først, og derefter slå æggene ud i ringene? Bare et forslag, så de ikke løber ud. Men ellers synes jeg da, de ser rigtig flotte ud.

    SvarSlet
  4. Det er en fin idé med æggene. Jeg har prøvet noget lignende med en skive rugbrød, som man først stikker et rundt hul i med et glas eller lign.

    Og den lille køkkenskriver er da uimodståelig:)

    SvarSlet
  5. Det ser vel nok smukt ud - rigtig god idé, som jeg straks tager til mig! Din lille køkkenskriver hygger sig, kan man se :-)

    SvarSlet
  6. hold da helt op, det ser flot ud,,,,dejligt med en lille køkkenhjælper ❤

    SvarSlet
  7. Sådan er det jo nogle gange, ens egne udfoldelser lever ikke helt op til opskriften. Men tit er det jo bare et spørgsmål om øvelse, og smagen kan jo være fremragende, selv om udseendet ikke er helt efter bogen.

    SvarSlet
  8. Tak for jeres søde kommentarer.
    Jo, Ingrid. Peberringene er lagt på først, men det er som om de ikke slutter helt tæt. Derfor så snart der er et par fingre fri, skal de bruges til at presse ned med ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg synes nu at det ser utrolig flot ud på dit billede og det har sikkert også smagt rigtig lækkert.

    SvarSlet