søndag, februar 17, 2013

Jeg hader ikke knolden ...

Da jeg læste denne her lille artikel i Politiken sidste søndag, kom jeg til at tænke på, at jeg faktisk  helt havde glemt selleriknolden til fordel for bladselleri.
Det er så nemt med bladselleri.
Lige at hive en stilk af, snitte den og putte den i gryden til den sammenkogte ret eller spise den rå i salaten eller gnaske en stilk sammen med gulerodsstave.
Men inspireret af artiklen købte jeg straks en knold.
'Folk bliver skræmte af størrelsen og det markante udseende,' står der i artiklen.
Jeg vil nu ikke kalde en knoldselleri for skræmmende, men den er ikke så tilgængelig med den noprede, bulede overflade.
Men en god kniv gør underværker.
Jeg har i ugens løb brugt knoldselleri som en del af et fad med ovnbagte rødder.
Og en salat med fintsnittet hvidkål, groft revet selleri, gulerod og æble med en olie/eddike dressing sødet med lidt honning. Hvidkålen er sprød og lækker, når salaten er nylavet. Hvis der er en rest tilovers, vil den næste dag have konsistens som en coleslaw, og det bliver den ikke mindre lækker af.
I min barndom var der en ret, der hed boller i selleri.
Jeg husker den som en dejlig middagsret.
Og selleribøf, som var skiver af selleri dyppet i æg og rasp og stegt på panden.
Jo, der er mange muligheder med knoldselleri.

I haven titter den lille erantis op gennem sneen.
Dejlige forårsbebuder.

11 kommentarer:

  1. Jeg kunne ikke fordrage knoldselleri som barn, boller i selleri var det værste jeg vidste. I dag kan jeg godt lide knoldselleri som ovnbagte, men jeg kvier mig ved at prøve den som rå, barndommens afsky sidder vist stadig i mig ;-)

    SvarSlet
  2. Lene, det kan være svært for smagsløgene at glemme ;-)

    SvarSlet
  3. Åh, men det gør jeg. Knoldselleri og spinat er de to madvarer, jeg ikke kan udstå. Min farfar var gartner, og han havde tit selleri til overs. Ikke overraskende kunne han ikke få skidtet solgt! ;-) Så fik vi dem. Boller i selleri - puh bwadr. Ellers er jeg ikke ret kræsen. Troede jeg, indtil jeg blev præsenteret for det vietnamesiske og det thailandske køkken. Hvad andre mennesker finder yderst delikat og himler op om lækkerheden af, kan jeg ikke døje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nåe Henny, du har ligesom Lene fået for mange selleri før dine smagsløg var klar .;-)
      Eller hvad det nu skyldes, at der er mad vi ikke kan lide.
      Du er nok lidt alene med ikke at kunne døje asiatisk mad. Du er vidst den første, jeg har hørt om.
      Jeg elsker det.

      Slet
    2. Nu er det ikke hele det asiatiske køkken, jeg ikke kan lide. Men det er to ting især: Den såkaldte østerssauce, som vietnamesere putter i og på næsten alt, kan ødelægge selv den fineste ret for mig. Det lugter af det, det er: Rådden fisk. I det thailandske køkken er det især de stærkt krydrede retter. Der er masser af kinesisk og indonesisk mad, som jeg synes rigtig godt om.

      Slet
  4. selleri er som du skriver ret godt til en del , boller i selleri : vores datter og børnebørn er helt pjattet med den ret,hvis de kan lokke Ipsen til at lave det,,,, det er ikke min hofret, men jeg spiser det ,,,, ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt, Ipsen gider lave boller i selleri.
      Jeg gider ikke, men jeg vil gerne spise det, hvis én ville lave det ;-)

      Slet
  5. Selleri er en dejlig spise, som tit er på vores repertoire - dog ikke boller i selleri, men på så mange andre måder. Det er rigtigt, at smagen er speciel, men jeg synes slet ikke, den ligner den, der er i bladselleri. Det er nok bare mig ... og i øvrigt er jeg ked af, at der meget, meget sjældent er top på sellerierne - den er så god at proppe i maden som smagsforstærker.

    SvarSlet
  6. Ellen, det er nemlig sjældent, der følger top med en selleriknold. Ærgerligt nok.
    Jeg synes smagen i bladselleri og knoldselleri minder om hinanden, men strukturen og fornemmelsen i munden er helt forskellig

    SvarSlet
  7. Sikke en god idé at genindføre knoldselleri i vores kost - jeg vil gøre som dig og lave ovnbagte rødder.

    SvarSlet
  8. Gitte, den smager godt, den knold ;-)

    SvarSlet