torsdag, februar 28, 2013

Nu må der vist en pausefisk på ...

Lige pludselig er det torsdag igen ...
Og der går længere og længere tid mellem mine blogindlæg.
Jeg har travlt - på den gode måde.
Så derfor kommer der pausefisk på.
Mit billede er fra den seneste nye bygning i forbindelse med Regionshospitalet Silkeborg.
 Psykiatriens Hus, som ligger lige i mit nabolag.
Jeg var gået derind, fordi jeg ville se nogle udstillede billeder i et cafeområde.
Udover billederne fik jeg også fornøjelsen af et stort akvarium.
Det er ikke så nemt at fotografere fisk - de vil ikke stå stille.

Akvariet er lavet som en biotop fra Malawisøen i Afrika.
Det vil sige, at fiskene kommer fra netop den sø. De trives ikke med grønne planter og den slags 'pynt' vi ofte ser i akvarier. De lever mellem store sten og klippestykker.
I morgen kommer Christian her hos mig. Så skal vi hen og se på fisk.

Det er et flot hus.
Jeg har lånt et billede fra arkitektfirmaets hjemmeside.
Jeg er altid interesseret i, hvem arkitekten er, når jeg ser en bygning.
I det her tilfælde er det et firma i Herning, der hedder arkitec A/C.
Det oplyses ikke, hvem der har arbejdet på lige præcis det her hus.
Det gør man måske ikke nu om stunder.

 Silkeborg sygehus blev bygget i 1902 af arkitekt Anton Rosen.
Han tegnede flere huse i Silkeborg bl.a. Skovvilla på KunstCentret Silkeborg Bad.

Bygningerne, der udgør sygehuset, er en sand knopskydning opstået gennem årene.
Jeg gik lige ind omkring nogle af de gamle bygninger, hvor der stadig er noget af Anton Rosens håndværk tilbage.

Bag facaden er der i dag administration.
Mens jeg arbejdede der, var der i mange år lungeafdeling og senest var der børneafdeling indtil den funktion blev flyttet til Randers.

Weekenden byder på to fødselsdage, hvoraf den ene skal fejres på Kryb i Ly Kro i nærheden af Fredericia og den anden på Fyn.

Jeg vender tilbage, og indtil da ønskes du god weekend

5 kommentarer:

  1. Jamen god weekend da.
    Mine besøg i blogverdenen er efterhånden så sjældne....., - der er ikke timer nok.

    SvarSlet
  2. Også god weekend til dig. Spændende med sådan nogle pausefisk!

    SvarSlet
  3. DEt ser sjovt ud med de fisk - som om de svømmer rundt inde i stuen :-)
    Det er da bare så positivt at høre, at du har for travlt til at blogge ...

    SvarSlet
  4. Det er fascinerende og beroligende at se på fisk - her åbner snart Den blå Planet, som Danmarks Akvarium nu hedder. Sikke en hyggelig weekend du har haft!

    SvarSlet