Under blommetræet er der et lyseblåt tæppe af blå scilla, når vejret ellers tillader det.
Der er ikke så meget blåt derude i år og billedet er ikke særlig se-værdigt, men jeg synes, det er sjovt, der kan være så stor forskel fra det ene år til det andet.
I år så der sådan ud:
Sidste år så der sådan ud d. 31. marts:
.Der går nok ikke mange dage, før blomsterne myldrer frem i haverne igen.
Jeg hørte lige i Nyhederne, vi har haft den mest solrige marts i mange, mange år.
Efter at have spist en masse dejlig mad i går, var vi ude at røre os lidt.
Christian tramper i den forhåbentlig sidste sne i denne sæson, og Mattias hygger sig med at skubbe klapvognen rundt på plænen.
Jeg har hygget mig med at lave en collage, hvor det ene billede ligger ovenpå det andet.
Vi er godt nok forsinkede i år ...
SvarSletJeg ville så gerne opleve de engelske skove, når bunden er dækket af disse bluebells så langt øjet rækker.
Din fine collage kunne minde lidt om en vinduesspejling :-)
Ellen, vi er meget forsinkede. Jeg vidste ikke, de vokser vildt i de engelske skove. Det må være et flot syn. Jeg gætter på, du/I kommer til at opleve det, når I snart selv kommer til at bestemme over jeres tid.
Slet;-)
Jeg elsker blå scilla. Og jeg er også ret vild med, at foråret nu er dukket frem.
SvarSletSjov collage :) Det er så herligt med alle de muligheder, der er for at "lege" med fotos.
Eva, det er skønt, når de blå dukker op. Jeg glæder mig også til perlehyacinterne ;-)
SletHvor er det dejligt at høre nyt fra dig! Ja, forårsblomsterne er kommet en hel del senere end de plejer - mange er slet ikke kommet endnu i min have. Din collage er meget smuk!
SvarSletTak Gitte. Jeg glæder mig til nattefrosten hører op. Det vil resultere i en masse blomster. ;-)
Slet