Men sådan kan det ikke altid være.
Som nu i dag, hvor jeg måtte forbi den unge skrædder, der i sidste uge lagde ærmerne op på min frakke.
Jeg har brugt den på den måde, at jeg puttede det-for-lange-stykke ind i ærmet, når jeg havde taget frakken på. Men det er ikke holdbart, og jeg har givet min symaskine væk, fordi den bare stod der uden at blive brugt.
Skrædderen har systue i sit hjem. Det var tydeligt, hvor ærmet skulle lægges op, for det kunne ses, hvor stoffet havde været bukket ind.
Det faldt mig ikke ind at tjekke resultatet, da jeg hentede frakken. Først da jeg kom hjem, kiggede jeg på det.
Jeg blev overrasket over, at en professionel leverede sådan et sjusket arbejde, og ringede til hende.
Ikke bare var ærmerne skæve. Foret var også for stort og blev skubbet med ud.
Jeg havde mistet tilliden til hende og ville have pengene tilbage. Men hun ønskede, jeg kom, så hun kunne se på det.
Mens hun undersøgte, hvad der var galt og forklarede, hun nok havde været træt den dag, var der en lille dreng, der græd højlydt og gentog hele tiden 'jeg savner min far'. Hun prøvede at trøste ham ind imellem.
Til sidst sagde jeg, at jeg ville tage frakken med og have mine penge retur.
Men det viste sig, at reglerne er sådan, at hun skal have mulighed for at reparere og forbedre det, der er galt?
Ellers kan jeg ikke få pengene retur?
Jeg havde tænkt, at det nok endte på den måde. Og så må det være sådan ...
Jeg vil ikke risikere, ærmerne bliver for korte.
Det værste var den lille ulykkelige dreng.
Et par skæve ærmer kan der nok rettes på.
Nu vil jeg gå ud og nyde det dejlige vejr. Det er min hente-Christian-dag.
Det er så ærgerligt, sådan noget ... det er jo derfor, man går til en professionel - hvad hun dog tydeligvis ikke var.
SvarSletJeg forstår godt dine følelser mht. drengen, men når man kender børn, så kan faderen jo blot have været på arbejde ... hvis han har været væk i få timer, vil barnet føle det som en evighed. Eller hvis drengen lige har villet noget, som mor sagde nej til. Så savner han også far, som selvfølgelig ville have sagt ja ;-)
Jeg vil helst tro, det var det ...
Ellen, det er bare så ærgerligt.
SletDet var synd for den lille dreng. Moderen sagde på et tidspunkt, at faderen var blevet indlagt på sygehuset.
Jeg synes, det er lidt anstrengende at blive inddraget i folks privatliv, når jeg kommer der i et forretningsanliggende.
Men det kan nok ikke undgås for dem, der driver forretning i deres hjem.
Det er jo en skuffelse. Jeg sidder og tænker, at "skrædder" nok ikke er en beskyttet titel. Jeg tror, at jeg ville spørge mig for hos bekendte og få en anbefaling, hvis jeg skulle have en skrædder til at ordne noget af mit tøj. Det skal jeg så ikke, for det klarer jeg selv, i det omfang jeg ikke bare lever med, at der er noget galt med det. ;-)
SvarSletJeg tænker også, at det jo ikke nytter, hvis de mennesker, vi handler med, vil have, at vi drager deres personlige vanskeligheder ind i forretningsforholdet. Vi vil jo heller ikke acceptere mælk, der er over sidste salgsdato med den begrundelse, at ham der fylder op i supermarkedet har problemer med kæresten, vel? Det er nok lidt hårdt sagt, men alligevel.
Henny, det dumme er, at jeg havde spurgt min datter, som havde fået syet en kjole ind. Den var dog skæv i den ene side, så der måtte en rettelse til. Derfor var jeg også straks skeptisk, da jeg så det mangelfulde arbejde, hun havde lavet på frakken.
SvarSletDu har fuldstændig ret i din kommentar om personlige forhold og forretning.
Jeg synes da, det var synd for både drengen og hans mor, at faderen var blevet indlagt.
Men jeg kan jo ikke gøre noget ved det.
Sikke en kedelig oplevelse. Jeg kan godt forstå, at du tog frakken med dig igen.
SvarSletEva, sådan gik det ;-)
SletHey mor - og Henny
SvarSletI det her tilfælde synes jeg faktisk at man skal passe på ikke at komme til at gå i for små sko. Herre gud, så blev det ærme syet skævt, og så kan man bruge en anden skrædder en anden gang. Større er det problem vist ikke. Tværtimod står den unge skrædder i et problem med en indlagt mand, som man godt nok bliver "inddraget" i ufrivilligt, men så er det mindste man kan gøre da, at vise sig fra sin venligste side, tage sin gode jakke og lade moderen få tid til at trøste sit barn.
Vi har det sgu så godt i Danmark,og heldigvis for det, men det betyder også at ubetydelige problemstillinger pludselig kan få for meget opmærksomhed.
En lille opsang og hilsen fra Monica - som lige har været i praktik på en afdeling med døende og alvorligt syge mennesker...
Jamen Moni, det var jo det jeg gjorde: tog frakken med og lod hende beholde pengene. Jeg var hverken højrøstet elle noget ...
SletTag lige en slapper. Vi kan jo ikke indrage de syge på sygehusene og de sultne rundt om i verden hele tiden.
Du var frisk kl. 12.32. Dejligt.
Jeg er helt afslappet - og du har ret, vi kan ikke inddrage de syge på sygehusene og alle de sultne rundt om i verden hele tiden, men vi kan til gengæld gøre det, når vi møder dem - og har overskudet til det selvfølgelig...
Sletkh moni