lørdag, juli 20, 2013

'Og så har vi endda betalt for det'

Ordene kommer fra min sidemand, Inger fra Fyn, som jeg kender fra den årlige kor-højskoleuge i Nr. Nissum.
Vi sidder i højskolens fællessal sammen med 88 andre sangglade mennesker, mens der terpes med os af veloplagte Erik Sommer og Erling Lindgren. De to skiftes til at øve med os og kommer derfor dugfriske til hver deres to-tre timers sessioner, mens vi andre bliver lidt slatne efterhånden som dagen skrider frem.
Jeg var her ikke sidste år, da var Henrik syg. Men ellers har jeg været her 5 gange.
I år synes jeg, det er mere krævende ting, vi synger
 I 2011 sagde jeg også, at niveauet var højere end det plejede at være, ser jeg nu, da jeg finder indlægget frem.
Jeg troede, det var noget nyt, jeg gik og sagde.
Men i år har jeg været generet af min Cypern-aircondition-hoste. Sådan kalder jeg den. Jeg havde aircondition til at køre på max. de første nætter, fordi der var så ubeskrivelig varmt. Det resulterede i en hoste, som jeg stadig døjer lidt med.

Men bortset fra det, så bliver vi præsenteret for dejlige melodier og arrangementer.
Bl. a. 'Gabriellas sång' fra filmen Som I Himlen.  Og Tove Ditlevsens 'Så tag mit hjerte' med musik af Michael Bojsen og sats af Erik Sommer. Og Mozarts 'Ave Verum' og 16 andre ting, som vi skal synge i Thyborøn kirke på mandag.

I eftermiddag har der været en lille pause. Jeg har sad i solen på en cafe ved havnen i Lemvig og nød udsigten med kaffe og et helt overdimensioneret stort, men lækkert stykke kage.
Jeg overhørte en dialog med en gæst ved et andet bord, hvor gæsten ved serveringen udbrød 'er det salaten? den er vel nok lille'
Når det handler om kage, er der ingen smalle steder, kan jeg konstatere.
Om det så er et udtryk for, at man spiser masser af kage i Lemvig og kun lidt salat, skal jeg lade være usagt.




2 kommentarer:

  1. det lyder dejligt med højskoleophold! godt at fordybe sig ..

    SvarSlet
  2. Jeg tror, at når man først har prøvet at deltage i et højskoleophold (og det var en succes), er man grebet for livstid. Det lyder i hvert fald sådan for dit vedkommende :-)

    SvarSlet