F. eks. så undrer jeg mig over denne her skulptur?
Sådan en opsætning er almindeligvis jomfru Maria med barnet i den katolske kirke.
Men her er det en mand.
En mandlig madonna?
Billedet er taget i kirken Santa Maria in Trastevere.
Der er sikkert en god forklaring. Jeg er bare ikke stødt på den endnu.
Update: Nille fortæller i kommentarfeltet, at det er Skt. Kristoffer, skytshelgen for de rejsende.
Ifølge en myte bar han engang et barn over en brusende flod. Barnet var usædvanlig tungt.
Det viste sig at være Jesus-barnet, som bar alverdens synd.
Den katolske kirke fejrer JUBELÅR. Senest var i år 2000. Bag linket gemmer sig en forklaring.
Pilgrimme, der besøger Rom og får syndsforladelse, når der er jubelår, skal bl.a. gå gennem Den Hellige Dør i nogle bestemte kirker. Døren er tilmuret og åbnes kun i jubelår.
Laterankirken, eller som den hedder med sit fulde navn, Basilica di San Giovanni in Laterano, er Roms domkirke og har også en hellig dør.
Porta Santa i Laterankirken er en kæmpedør. Den var den oprindelige port til Senatet på Forum Romanum og dateres til år 305 e. Kr.
Den side af døren, der vender ind mod kirkerummet, er ikke noget interessant syn ved første øjekast.
Ved nærmere eftersyn, er der et par meget spændende
dørhåndtag.
Sådan et par smækre kvinder med udslået hår.
Tydeligvis slidte på maven, hvor mange hænder i århundreder har taget fat for at åbne døren til Senatet.
Men ikke lige et motiv, jeg havde ventet at finde der i kirken.
Den side af døren, der vender ud mod kirkens forhal, har en nyere udsmykning. Jeg tror, den er nyere, men ved ikke noget om den.
Et lille udsnit af kirkens indre.
Den er opført af kejser Konstantin i 318. I årenes løb har den været gennem utallige ombygninger.
Facaden er fra 1735.
De håndtag får mig til at tænke på Johannes Møllehave, som i en prædikensamling beskriver Jesus' humor og livsglæde. Bl.a synes Johannnes Møllehave det var sjovt at prædike over teksten om Jesus' første under: da han forvandlede vand til vin. Fordi JM kunne se hvordan de strenge missionsfolk krympede sig. Tænk at Jesus forvandlede vand til vin til mennesker om hvem der stod i Bibelen at de havde fået rigeligt at drikke :-) Og nu smiler jeg ved tanken om mænd i cølibat som hver dag måtte tage på en kvindes hofter og måske endda sågar kom til at røre hendes bryster for at komme ud af kirken :-) Tak for dine beretninger fra Rom, jeg må og skal til den by :-)
SvarSletLene, der er basis for mange fortolkninger - og misforståelser
SletJa, du må til Rom ;-) Jeg stod ved siden af medlemmer af en mortorcykelklub på Peterspladsen. Nok lige langt nok fra Nordjylland og til Rom på to hjul? ;-)
Det er meget smukke billeder og spændende at følge dine oplevelser i Rom.
SvarSletTak Gitte. Der var så mange spændende oplevelser.
SletDet er ret normalt i katolske kirker med en mandlig helgen, der bærer Jesus-barnet. Typisk er det Skt. Kristoffer, som er de rejsendes skytshelgen, og som bar de rejsende over floden. En dag kommer et lille barn, som vil bæres over - og han bliver tungere og tungere, som de krydser floden. Indtil han siger til Kristoffer, at han er Jesus-barnet, og at han derfor bærer hele verden på sine skuldre. Det er et meget brugt symbol i kirken - så jeg er ret sikker på, at det må være ham, du har mødt ;-)
SvarSletNille, hvor er jeg glad for din forklaring ;-) Tak for den.
SvarSletDet er en smuk historie om Skt. Kristoffer.
Den gamle dør må være et meget tidligt eksempel på genbrug. At præsterne så har måttet tage på de bare damer, er der åbenbart ikke nogen, der har taget særlig tungt :-) Skiltet på værelset var netop om at skåne miljøet ved kun at få skiftet håndklæder hver 3. dag. Dog kunne man (tror jeg - mit italienske er efterhånden noget rustent) smide håndklæderne på gulvet, hvis man ønskede dem skiftet oftere.
SvarSletFruen, tak for din oversættelse. Vi tænkte, det var sådan noget, det handlede om, og vi kastede ikke håndklæderne på gulvet. Alligevel blev alle håndklæder skiftet hver dag.
SletDet må være dejligt at kunne italiensk. ;-)
Fine, anderledes billeder fra Rom - det er dejligt at se nogle andre motiver end de sædvanlige; jeg elsker, når folk har øjne for de små detaljer, ikke alle andre får med.
SvarSletEllen, jeg synes de små detaljer bringer humor ind i hverdagen, så dem går jeg efter. Hvis jeg altså får øje på dem ... ;-)
Slet